Christian Bogø (1882-1945)

                           Alfabetisk oversigt over københavnermalere  (klik på bogstav) 

A  B  C  D  E  F  G  H  I-J  K  L   N  O  P  Q-R     T-U  V-W  X-Y-Z  Æ-Ø-Å

Marinemalere
Grafikere
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------




Christian Bogø


Marius Christian Emil Nielsen Bogø (født 26. december 1882 i København, død 4. december 1945) var en dansk maler, journalist og forfatter.

Opvækst og uddannelse
Han blev født som ældste barn af skibsfører Rasmus Peter Nielsen og hustru Emilia Andersson. Familien boede en del år i Lille Strandstræde 9 i København, hvor de drev logihuset Bogø. Stedet var især populært blandt søfolk fra Bogø, og familien blev kendt som Bogø-Nielsen. Rasmus Peter Nielsen døde i 1903, og efter at navneloven blev ændret i 1904, købte enken retten til efternavnet Bogø til sig selv og de syv børn.


Christian Bogø: Parti fra Københavns Havn, 1916 - wikipedia



Christian Bogø viste tidligt talent for at tegne, og efter at have taget almindelig forberedelseseksamen i 1899, blev han elev hos teatermaleren Carl Lund. Han gik i 1902-03 på teknisk skole og på Kunstakademiet. I 1904 blev han tildelt et rejselegat som tegner, og det gjorde det muligt for ham at rejse til Paris, hvor han videreuddannede sig til marinemaler.


Journalist, tegner og forfatter
Fra 1907 arbejdede Bogø som journalist og tegner ved forskellige københavnske aviser og ugeblade, blandt andet Aftenbladet, Social-Demokraten og Familie Journalen. Da Pressens Magasin skulle lanceres i 1916, vandt han konkurrencen om at levere den første forside, med et billede af Amerikabåden, der sejlede mellem Danmark og U.S.A. I 1924 stiftede han det maritime tidsskrift Vikingen, som han skrev og tegnede til i cirka tre år. Derefter var han i adskillige år redaktør af Danmarks Handels- og Søfartstidende.


Christian Bogø (1882-1945) Parti fra Københavns Havn med et par både i forgrunden. u.å.
https://picryl.com/



Christian Bogøs litterære karriere begyndte under 1. verdenskrig med novellesamlingerne I krigens kølvand fra 1916 og Sporløst fra 1917. I 1918 skrev han sangen Bogø's pris til melodien Den slemme måne, og i 1942 udgav han digtsamlingen Havets musikanter.


Bogø, Christian (1882-1945) : Forside til Arbejdernes Almanak, 1929
Kgl. Bibl.



Bogø skrev dramatik i folkelig stil, og fik især stor succes med Barken Margrethe af Danmark, der blev opført over to tusind gange i Danmark og Sverige og efterfølgende filmatiseret.

Christian Bogø malede livet igennem, ofte marinemalerier med skibe for fulde sejl. Danske museer har ikke stået i kø efter hans værker, men de dukker af og til op på både danske og udenlandske auktioner.

Privatliv
Christian Bogø indgik i 1910 ægteskab med Constance Sylvia Albertine Lützhøft. Han døde i 1945 og ligger begravet på Garnisons Kirkegård.

(Wikipedia)


Links

Weilbach
Biografisk leksikon

Link til malerisamling på Facebook - I - Københavner malerier
Link til malerisamling på Facebook - II - Dansk marinemaleri

Litteratur

---------------------------------------------

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søren Christian Bjulf (1890-1958)

Folmer Bendtsen (1907-1993)

Victor Brockdorff (1911-1992)