L.A. Ring (1854-1933)
Kunstneren blev født som Laurits Andersen i landsbyen Ring på Sydsjælland. Rings forældre var hjulmager og tømrer Anders Olsen (1816–83) og landmandsdatter Johanne Andersdatter (1814–95). Han voksede således op under beskedne kår på et husmandssted og kom efter konfirmationen i lære som håndværksmaler i Præstø. I 1873, mens han arbejdede i København, besluttede Laurits at tage timer i maleri, og efter to års private studier blev han optaget på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1875. Han blev dog aldrig tilfreds med at gå på akademiet og brød sig ikke om den strenge træning inden for de klassiske discipliner.[ Han tilbragte også kort tid på Kunstnernes Frie Studieskoler under skagensmaleren P. S. Krøyer.
![]() |
L. A. Ring: "Gadeparti fra Nyhavn. Venstre Side set fra Kongens Nytorv". Sign. L. A. Ring 1884. (c) Bruun-Rasmussen |
I 1881 besluttede han og vennen, maleren Hans Andersen fra landsbyen Brændekilde, at ændre deres efternavne. De tog deres fødebyers navne til efternavne for at undgå at blive forvekslet ved en fælles udstilling. Laurits kom da til at hedde L.A. Ring, og vennen Hans blev til H.A. Brendekilde. Rings første udstilling fandt sted i 1882, men det var ikke før Emil Hannover og Karl Madsen, skrev i Tilskueren om L.A. Rings kunst i 1887 og 1889, at han begyndte at høste anerkendelse for sit arbejde.
Ring trak veksler på en dansk tradition for almuekunst, som det kendes fra værker af for eksempel J. Th. Lundbye, men inkorporerede også påvirkninger fra mere moderne malere som Paul Gauguin, Jean-François Raffaëlli og Jean-François Millet. Tidligere er det blevet diskuteret blandt forskere hvorvidt Ring skulle kategoriseres som en realistisk eller symbolistisk maler, men i de senere år har man indenfor den kunsthistoriske forskning accepteret, at de to aspekter af hans værk er lige vigtige og komplimenterer hinanden.
![]() |
L.A. Ring: Fra gæstgivergården Rosen, Vestergade. 1884. |
Et træk som Ring har brugt flere gange er at placere et eller flere objekter i billedkanten, hvilket for eksempel kan se i Runesten ved Roskilde Landevej, Når toget ventes. Jernbaneoverkørsel ved Roskilde Landevej, Sommerdag ved Roskilde Fjord og Lundbyes bænk ved Arresø. Ring bruger også ofte at lægge horisontlinjen højt, som i arbejderskildringerne, men også i Lundbyes bænk ved Arresø, Krager på pløjemarken, På kirkegården i Fløng og Skærsommer. Tre børn i en mark med kornblomster.
Maleriet I havedøren (1897) forestiller Rings hustru, Sigrid Kähler, omgærdet af subtile symboler, der vidner om hans kærlighed til hende. For eksempel er myrtegrenene over hendes hoved et symbol for Afrodite i græsk mytologi, og myrten blev traditionelt brugt til at smykke bruden ved bryllupper i Danmark.
Som kunstner distancerede Ring sig aldrig fra sin ydmyge baggrund, men gjorde det snarere til et hovedtema i sin kunst at skildre det fattige landlivs realiteter. Dette ses for eksempel i maleriet Akssamlere (1887), der viser hvordan de fattige landboere møjsommeligt indsamlede de korn, som lå tilbage på marken efter høst med maskiner; et motiv der først fandt berømmelse med Millets malerier i 1850'erne. Hovedparten af Rings malerier gengiver landsbyliv og landskaber på Sydsjælland, fra Præstø til Næstved. I hans landskabsmalerier finder man imidlertid også lag af psykologisk symbolisme, indgydet som de er med en overjordisk mystik og sælsomme stemninger. Denne stil er blevet beskrevet som "anti-naturalisme".
![]() |
Laurits Andersen Ring - Parti fra København - 1910 Bruun-Rasmussen |
Inspireret af forfattere som J.P. Jacobsen og ideer fra Det Moderne Gennembrud blev Ring ateist, og hans malerier udforskede i udpræget grad motiver og symboler, der satte livets og dødens kræfter op imod hinanden. Selv i skildringer af landarbejdere indlejrede Ring altid dybere lag af symbolisme og abstraktion. For eksempel er det store maleri I høst (1885) ikke blot en skildring af en arbejdende landmand, ej heller af hans bror, der agerede model, men af livets cyklus symboliseret ved leen, der høster det modne korn.
Rings vedholdende engagement i livets ubehagelige realiteter afstedkom, at en kritiker gav ham tilnavnet "det hæsliges apostel". Men Karl Madsen skriver senere i Tilskueren: "Ring er maaske den mest ubestikkelige Sandhedssøger i hele vor Kunst. Han regner ikke med hvad Verden anser for skønt og hvad den anser for hæsligt; (...).". Andre har tolket hans interesse for usentimental realisme som et udtryk for hans ateistiske livsholdning. Kunstneren selv skrev lakonisk i et brev i forbindelse med sin 40 års fødselsdag, at ”Livet er kort og Kunsten lang"
- Karl Madsen, L.A. Ring Arkiveret 19. maj 2016 hos Wayback Machine, Samleren, julen 1927.
- Holger Jerrild, "Hos Maleren L.A. Ring", s. 163-172 i: Gads Danske Magasin, 1933.
- Peter Hertz, 'Maleren L. A. Ring', 1934
- Kai Flor, L.A. Ring, direktør O.P. Christensens samling, 1957
- Peter Nørgaard Larsen, L.A. Ring – på kanten af verden, Statens Museum for Kunst og Randers Kunstmuseum, 2006. ISBN 87-90096-73-8.
- Wivel, Henrik (2020). Det glasklare hjerte - En biografi om L.A. Ring. Strandberg Publishing. ISBN 978-87-93604-62-9.
- Van der Meij Fine Arts, L.A. Ring 1854-1933, Paintings. Exhibition Summer 2021, Amsterdam 2021
Kommentarer
Send en kommentar