Palle Nielsen (1920-2000)

                     Alfabetisk oversigt over københavnermalere  (klik på bogstav) 

A  B  C  D  E  F  G  H  I-J  K  L   N  O  P  Q-R     T-U  V-W  X-Y-Z  Æ-Ø-Å

TEMA 
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Palle Nielsen og hustuen Elsa Nielsen, barnebarn af Laurits Tuxen.


Nielsen, Palle Louis, 1920-2000, grafiker og tegner. *8.8.1920 i Kbh., ?5.9.2000. Forældre: Gross. Petter Louis Edmund N. og Alma Meier Hartvig. ~30.4.1946 i Kbh. med grafikeren, maleren Elsa Agnete Yvonne Bendixsen, *21.9.1923 smst., datter af konsul, fabrikant Frederik Carl B. og Nina Agnete Charlotta Elsa Tuxen.


Palle Nielsen (1920-2000). 'Fuld mand gaar over Gaden'. Sign. Palle Nielsen. Litografi, 'Eget tryk'.
https://www.lauritz.


Biografi

Palle Nielsen markerede sig allerede i løbet af 1950erne som en af Danmarks førende grafikere. Han har arbejdet i så forskellige teknikker som træsnit, linoleumssnit, radering, litografi, monotypi samt med blyant, pen, pensel, akvarel og collage. Det gennemgående emne i hans livsværk er vilkårene for det moderne menneskes eksistens. Hans billedverden er storbyens og teknologiens menneskeskabte landskaber med deres pragt og gru, trusler og vanvid. I byens rum færdes menneskene på må og få, præget af ensomhed og angst. N. er ofte blevet kaldt en sortseer, men må snarere betegnes som en klartseende og visionær kunstner, der i et præcist og nøje gennemarbejdet formsprog blotlægger ondskaben og de dybere årsager til krig og vold. I erkendelsen ligger håbet, har N. ofte udtalt. Efter nogle års virke som reklametegner gik N. på Erik Clemmesens skole og derefter på Akademiets malerskole hos Aksel Jørgensen, der fik afgørende betydning for ham. Som grafiker er N. selvlært, men blev senere i livet professor på Grafisk Skole, og i traditionen fra Aksel Jørgensen blev billedanalyserne en vigtig del af undervisningen. Som ung var N. meget optaget af stumfilm, hvad mange af hans værker vidner om, men den egentlige inspiration til at arbejde med billedserier kom fra belgieren Frans Masereel, hvis træsnit han så i 1944. Allerede i de første små tegnede serier fra 40rne ser man den protest mod vold og undertrykkelse, som kendetegner hele N.s livsværk. Udgangspunktet bliver den kolde krig og genoprustningen i begyndelsen af 1950erne. En række små træsnitserier stammer fra disse år, bl.a. Syndflod (1949) og Passion (1949) samt efter et ophold i Hamburg Den store verdensbunker (1950) og Antikrigsbilleder (1950). Her blotlægges de politiske og militære lederes demagogiske fremfærd samt den absurde påstand, at freden kun kan sikres gennem krig. Karakteristisk for disse tidlige serier er, at magtens ansigt er konkretiseret, mens truslerne mod mennesket senere får et mere symbolsk udtryk, bl.a. gennem byens dæmoniske og faretruende udstråling. Den første betydningsfulde serie var Soldaten og barnet (1954), hvis 24 træsnit blev gengivet i sin helhed i Hvedekorn samme år. Som et varsel om katastrofe går et barn og en soldat gennem byen med hinanden i hånden. Det er en provokation at vise de to grupper i samfundet, som krigen går stærkest ud over, men ingen forstår tegnet, og i lighed med mange af N.s andre serier er det både en protest mod den omsiggribende vold og den almindelige befolknings apati og autoritetstro. Et hovedværk er Orfeus og Eurydike I, der omfatter 53 linoleumssnit. Serien blev udgivet i bogform 1959 og må betegnes som det egentlige gennembrud. Orfeus er billedet på det moderne menneske, der utrætteligt leder efter kærligheden og livsmulighederne i et samfund, præget af destruktive kræfter. Her ses de metaforer, der fra 50ernes midte bliver et væsentligt aspekt i N.s kunst. F.eks. er "faldet", "flugten" og "tarantellen" billeder på menneskets afmagt, mens byens huse og de elektriske ledningsnet er udtryk for magtens styrende kraft. Da Ole Sarvig i 1962 genudgav sin essaysamling Krisens Billedbog, var det med et begejstret efterskrift om Orfeusserien, hvor han fremhævede N.s store betydning for sin samtid. Det var Sarvig, der allerede i 1952 havde fået øje på N.s grafik, og i en årrække var der et parallelt forløb mellem de to kunstnere, hvor de bl.a. samarbejdede om udgivelsen af bogen I forstaden, 1956. Et års ophold i Rom 1960-61 fik afgørende betydning for N. Efter at have arbejdet med træsnit og linoleumssnit begyndte han nu at radere, hvilket medførte en større frihed og spontanitet i udtryksformen. Den klassiske arkitekturs skønhed og forfald blev udgangspunktet for Den fortryllede by, et tema som har beskæftiget ham lige siden. Disse bybilleder er en blanding af fantasi og virkelighed med erindringsstof fra flere europæiske storbyer. De vidner om N.s forkærlighed for kuppelbygningen: "Kuplen har betaget mig siden min barndom ved Marmorkirkens fod. Kuplen optræder i autoriteternes by, i templernes, bankernes, stormagasinernes, magtens by også som elsket form." I løbet af 60erne svulmer kuppelformerne og vokser ind i en fantastisk surrealisme, hvor frodighed og ødelæggelse uafbrudt veksler. Den større frihed og spontanitet, der med radérteknikken var kommet ind i N.s kunst, satte sig først spor i hans menneskefremstillinger fra 1976. Med inspiration fra den italienske renæssancekunstner Botticelli blev de tidligere meget tætte og fast opbyggede figurer i træ- og linoleumssnittene nu afløst af klassicerende og smukke menneskeskikkelser. Et eksempel er serien Lethe (1984-86), hvis navn i græsk mytologi refererer til glemsel. Menneskene bevæger sig rytmisk mellem hinanden, men i et ensomhedens rum af fravær. N.s arbejder er tidsbilleder. I forordet til den store bogudgave Katalog, 1983 med tegninger fra 1977-81 pointerer han, at det er en rejse gennem fænomener og tilstande i verden. Beretninger om katastrofer og håb veksler ligesom fremstillingen, der dels er i let streg med pen og blæk, dels mere pågående og dramatisk med pensel og tusch. En serie af raderinger og stengravurer Sørgeblade for 18. maj (1993) er udført med direkte inspiration fra Danmarks optagelse i EF. Byens huse, der må ses som symbol på Europa, rammes ikke af eksplosioner eller andre ydre tegn på katastrofe, de tæres op nedefra og fundamentet smuldrer langsomt i månens kolde lys. Kaos skildres med orden og perfektion, gru med skønhed. Denne dualitet er karakteristisk for de fleste af N.s værker. Realitet og absurditet smelter sammen til en helhed, der umiddelbart virker smuk og naturtro, men bevæger man sig ind i de perspektiviske rum, dukker rædslerne op. Desuden er det enkelte blad ofte forsynet med en ironisk billedtekst, der giver indholdet en ekstra drejning. N. arbejder meget bevidst med denne "parallelvirkelighed" for at tydeliggøre det absurde i den moderne verdens virkelighed. Midt i 1970erne begyndte også farven at spille en rolle. I akvareller og gouacher ses en ny og mindre kompleks form for skønhedssøgen. Især de små mættede arkitekturbilleder synes at høre til i en fortryllet verden, hvor farverne vibrerer, og hvor man fornemmer luftens temperatur enten som diset varme eller klar kølighed. Som skribent har N. dokumenteret sin kunstopfattelse i bøger, kataloger og i ledsagende noter og billedtekster. I Begyndelse og Efterskrift fra 1978 sammenholder han sine barndoms- og ungdomserindringer med dybt personlige kunstteoretiske og filosofiske betragtninger.

Palle Nielsen: Eksplosion, linoleumsnit, 1957 , 18x24
SMK



Uddannelse

Kunsthåndværkersk., Kbh. 1937-39; privat hos Aksel Jørgensen 1942; Erik Clemmesens malersk., Kbh. 1943-45; Kunstakad. Kbh., malersk. (Kræsten Iversen og Aksel Jørgensen) 1945-47.

Rejser og udlandsophold

Paris 1947-49; Hamburg 1950; Rom 1960-61; Venezia 1965; Leningrad, Novgorod, Moskva 1969; Berlin 1976; N.Y. 1979; Colmar, Basel 1988.

Stillinger og hverv

Lærer ved Det jyske Kunstakad. 1965-66; medl. af. Akad.rådet 1966-72; prof. ved Kunstakad. Kbh., grafisk. sk., 1967-73; medl. af Kungl. Akad. för De Fria Konsterna 1969.

Stipendier og udmærkelser

Pol. tegnerpr. 1949; Villiam H. Michaelsen 1952; Hielmstierne-Rosencrone 1956; Købke 1956-57; Oluf Hartmann 1956; Akad. 1957-58, 1960-61, 1973; Premio Agenzia Giornalistica, bien. Venezia 1958; Prins Eugén Med. 1963; Thorvaldsens Med. 1963; Kay Levison 1964; Henriques 1965; Bielke 1968; guldmed., bien. Firenze 1971; byen Jyväskylas pris 1975; Niels Larsen Stevns 1981; Kbh. Amtskomm. kulturpr. 1984; Henrik Steffens Pr. 1984; J.V. Andersen 1984; LOs Kulturpris 1985; pris på trien., New Delhi 1986; Pacht 1988; Leo Estvad 1992; Rungstedlundpr. 1995; æresmedl. Kunstakad. 1980; æresmedl. Da. Grafikere 1990; Stat. Kunstfonds livsvarige legat fra 1976.

Udstillinger

Charl. Forår 1949; Charl. Eft. 1952-53, 1955, 1957; KE 1952- 53; Decembristerne 1955, 1957; Å-udst. 1959, 1962, 1979; Den frie Udst. 1970, 1972, 1974-82, 1984-96; 50 års da. grafik, Kobberstiksaml. 1956; Mennesket, Clausens Kunsthdl., Kbh. 1956, 1958-59; Grafica Internat., Ascoli Picieno, Italien 1957; Den skand. udst. Göteborg 1957; Smithsonian Found., USA 1958; Da. Nutidskunst, Lund 1959; Gesellschaftskritische Grafik seit Goya, Wien 1966; Billedkunst. Hvordan, Vejle Kunstmus. 1982; Graphica Creativa, Alvar Aalto Mus., Jyväskyla 1975; Internat. Buchkunst, Leipzig 1982; The American-Scand. Found., N.Y. 1985; Krig og fred, Ribe Kunstmus. 1985; 1900-talets Utopia, Nat.mus., Sth. 1989. Biennaler: Tokio 1957, 1962, 1964; Venezia 1958; São Paulo 1958, 1964; Ljubjana 1961, 1965; Krakow 1966, 1980; Bradford 1969; Grafikbien., Firenze 1971; Europ. Grafik, Heidelberg 1980; endv. trien. Europa dell'Incisione Grado, 1981; Trien.-India, New Delhi 1986. Separatudstillinger: Binger, Kbh. 1952; Kunstforen., Kbh. 1955, 1970, 1977, 1990; SDS-hallen, Malmö 1957 (s.m. Dan Sterup-Hansen og Svend Wiig Hansen); Kunstnerforb., Oslo 1957, 1974; Kunstnernes Hus, Oslo 1961 (s.m. Svend Wiig Hansen og Dan Sterup-Hansen); Jord Himmel Helvede, Moderna Mus., Sth. 1967 (s.m. Carl-Henning Pedersen og Henry Heerup); Trondheim Kunstforen. 1967, 1991; Henie-Onstad Kunstsenter, Høvikodden, Oslo 1972; Omkring Orfeus, Kobberstiksaml. 1978; Vejle Kunstmus. 1983, 1995; Figur og Rum, Glyptoteket 1984; Sveaborg, Finland 1986; Sønderjyll. Kunstmus. 1986; Gal. 54, Göteborg 1989 (s.m. Elsa Nielsen); Inst. de Artes Graficas de Oaxaca, Mexico 1990; Nasjonalgal., Oslo 1991; Stavanger og Bergen Kunstforen. 1991; Levende Form, Charl.borg 1994 (s.m. Dan Sterup-Hansen, Bent Sørensen, Rasmus Nellemann); har fra 1955 ofte udst. i Norden, især Sverige, og siden 1961 jævnligt i Clausens Kunsthdl., Kbh.; desuden en rk. udst. i USA.


Palle Nielsen: Fra krigens verden, prøvetryk, 1956, 18x25 cm.
SMK


Værker

Grafiske billedserier: Passion (xylografi, 1949); Den store verdensbunker (xylografi, 1950); Hamburg, Hansaplatz (xylografi, 1950); Den fortryllede by (xylografi, 1951); Til dem der kommer efter os (xylografi, 1954); Soldaten og barnet (træsnit, 1954); Orfeus og Eurydike (linosnit, 1955-59); Den sovende by (træsnit, 1955-58); Klagesange (træsnit, 1959-61); Isola (linosnit, 1961-69); Den fortryllede by (rad., 1961-84); Måneserie (linosnit, 1962-63); Rekviem (rad., 1963); Pandæmonium (rad., 1965-76); Stederne (rad., 1966); Ofrene, Vietnam (træsnit, 1967); Nekropolis (rad., 1968); Drømmebyen (linosnit, 1969-71); Orfeus og Eurydike III (linosnit, 1971-84); Parklandet (rad., 1972); Den forladte by (rad., 1973-76); Timebog (stengrav., 1975); Mysterier (rad., 1976); Lille radérserie (1980-82); Mennesker og begivenheder (linosnit, 1981-85); Fuga (rad., 1982); Miraklernes tid (linosnit, 1984-90); Lethe (rad., 1984-85); Bevægelse (rad., 1984-88); Angstens serie (linosnit, 1989-95); Sørgeblade for 18. maj (rad. og stengrav., 1993). Tegnede serier: Morgen (1950, British Mus.); Fanden i Honfleur (1951); Dagbog I (1968, Vejle Kunstmus.); Nekropolis (1970); Bilserie (1976-88); Katalog (1977-81, Kobberstiksaml.); Narcissus (1981); Hekuba (1981); Forsvindinger (1982); Mig skal intet fattes (til tekster fra Salmernes bog, 1984, Holstebro Kunstmus.); Jordens sang (1985); Dagens billeder, et panorama (1987-88); Skammen (1989); Dagens billeder (1990); Dagbog (1992). Andet: Den barmhjertige samaritan (gobelin, 1969, s.m. Vibeke Klint, Fr.berg Rådhus); rigt repr. i Kobberstiksaml., mange da. provinsmus., desuden mus. i Skand., Italien, Mexico, Mus. of Modern Art, N.Y., samt British Mus. og Victoria and Albert Mus., London. Skriftlige arbejder: Om mine billeder, Inf. 15.3.1958; Fotografi og billede, i: Louisiana årbog 1958; Randbemærkninger, i: Signum, 1963, 2; Guardi og den dramatiske by, Pol. 3.8.1965; Tre russiske slagmalerier, Pol. 23.3.1968; Byerne, Kunstakad. nytårsbog 1968; Begyndelse og efterskrift, 1978; Omkring Orfeus, Lommebog 7, Stat. Mus. for Kunst, 1978; Utopi, billedkronik, Pol. 30.5.1982.

Palle Nielsen: Monogram signerede træsnit, nummereret og dateret (19)75. 8x12 cm
auktionet.com

(Weilbach)

Links

Om hustruen Elsa Nielsen 


Litteratur
Inf. 18.7.1957 (Ulf Linde); Land og Folk 20.12.1959 (interv.); Grafisk orientering, P.N., 1961; Ole Sarvig i: Krisens billedbog, 1962, 129-39; Hvedekorn 1963, 5f (oevre-kat.); 19.4.1983 (Øystein Hjort); Ole Sarvig: P.N., Da. grafikere, 1966; Øystein Hjort i: Kunst og kultur, 1971, 133-55; Billedkunst. Hvordan, Vejle Kunstmus., 1982; Figur og rum, Glyptoteket, 1984; P.N., Sønderjyll. Kunstmus., 1986; Erik Fischer: The Enchanted City, Graphics by P.N., 1987; Sort lys og hvidt mørke, Kunstforen. 1990; Weekendavisen 11.9.1990 (P.E. Tøjner); Kr. Romare: Den fortryllede by. En bog om P.N., 1990; Grafik og tegning, Vejle Kunstmus., 1995. Film: (1958, prod. Kristian Bergtorp); En tarantel efterpå (1962, prod. Torgny Wickmann); Til Orfeus (1989, prod. Nils Olof Hedenskog).

---------------------------------------------

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søren Christian Bjulf (1890-1958)

Folmer Bendtsen (1907-1993)

Victor Brockdorff (1911-1992)