Victor Weinrich (1917-1997)
Alfabetisk oversigt over københavnermalere (klik på bogstav)
A B C D E F G H I-J K L M N O P Q-R S T-U V-W X-Y-Z Æ-Ø-Å
TEMA
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Victor Weinrich blev født d. 1-4-1917 i Soderup, døde d. 21-4-1997 i København.
Det er ikke mange oplysninger, der findes om Tegneren Victor Weinrich. Han er formentligt uddannet reklametegner på Roskilde- egnen, idet det er her, der findes flest vidnesbyrd om ham.
VICTOR WEINRICH: Hjørnet af Nørrevold og Gothersgade signeret og dateret 1946. Auctionet Sverige. |
Han var en meget dygtig tegner, og hans teknik og motivindsigt har stor betydning for den popularitet, hans billeder fik i perioden 1950-1990. Han var moderne i sit udtryk, og dog er det altid muligt at genfinde motivet i den naturalistiske verden.
Han har rejst i Norden, idet han i en periode o. 1950-52 boede i Norge, og vi ved, han har arbejdet som reklametegner i firmaet Radio- & handelsteknikk As i Oslo. I dette firma tegnede han motiver fra Vinter- OL i 1952, som var i Oslo. Disse tegninger blev lavet om til postkort og blev det år OL's officielle postkort. Han har også tegnet flere, andre motiver i Norge. Hvor længe han har været i Norge, vides ikke.
Victor Weinrich: Vesterbrogade, akvarel, 1948 - Osted Antik, Antiknet |
Han har også opholdt sig i Sverige, da der findes en del bymotiver fra bl.a. Göteborg og Stockholm.
Endvidere har han haft eget firma sammen med Stormlund - idet vi finder en del reklamepostkort, som netop de har tegnet. Disse reklamekort var ofte fra restauranter eller hoteller.
Victor Weinrich: Ved Stranden, akvarel, uden årstal, gætter på 1947 |
Han har tegnet mange reklameting - bl.a. mange brochurer og platter, som var så populære i 1970-80. Ligeledes har han illustreret bøger, og så har hans bymotiver været meget populære - disse er kommet som trykte billeder, der var indrammet, og som folk har haft i stuen som kunst.
Mange af disse billeder er blevet lavet om til postkort - og vi genfinder mange af hans fine motiver, bl.a. hos L. Levison Junr. i flere serier. Vi ser bymotiver fra Aarhus og København.
(Fra piaper.dk)
Links
Weilbach
Biografisk leksikon
Wikipedia
Gravsted
Signaturbogen 2.0
Litteratur
---------------------------------------------
Kommentarer
Send en kommentar