Anton Hansen (1891-1960)

Alfabetisk oversigt over københavnermalere (klik på bogstav)

A B C D E F G H I-J K L M N O P Q-R S T-U V-W X-Y-Z Æ-Ø-Å

Kunstnere fordelt efter tilhørsforhold

Guldaldermalere, Marinemalere, Grafikere, Fynboer, Skagensmalere

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hansen, Anton Christian Vilhelm, 1891-1960, tegner. *27.6.1891 i Vedskølle, Herfølge Sogn, ?14.9.1960 i Kbh., begr. smst. (Vestre). Forældre: Skorstensfejer Johan Fredrik H. og tjenestepige Jenny Johansson. Plejeforældre: Snedker Alfred Larsen og Agnete Larsen. ~1° 11.4.1914 i Kbh. med Anine Kirstine Andersen, *19.11.1887 i Øls, ?25.7.1959 i Kbh., datter af Jensine Katrine A. Ægteskabet opl. 1932. ~2° 27.11.1935 i Kbh. med Emilie Marie Caspersen, *16.8.1898 smst., ?15.1.1993.

Anton Hansen: Spillemand i en baggård - 1941

Biografi

Anton Hansen fik sin debut som tegner i 1909 ved Ekstrabladet og som udstiller på De Tretten året efter, hvor han kom i selskab med blandt andre Aksel Jørgensen og Storm P. Som disse gjorde H. storbyens fattige og udstødte til et hovedmotiv i sin kunst. Når han tegnede proletariatets tagkamre og lejekasernernes dybe, mugne baggårde med de fængselslignende, sært udtryksfulde mure, skete det med en identifikation og indlevelse, som er særegen i dansk kunst, og som hang sammen med, at storbyproletariatets verden var hans egen. H. var vokset op i Knudsgade på Vesterbro, og de københavnske baggårde og sidegader var hans barndoms univers, som prægede hans kunst for livet. H. lod sig tidligt inspirere af Honoré Daumier og de tyske Simplicissimus-tegnere Th. Th. Heine og Wilhelm Schultz. Hans tegninger i Ekstrabladet, bl.a. bidende satirer vendt mod borgerskab og militær, blev bemærket af den internationalt kendte, norskfødte tegner Ragnvald Blix, der i 1918 fik H. engageret som fast medarbejder ved det nye, stort anlagte, interskandinaviske, satiriske blad Exlex, der i starten redigeredes i Kristiania og blev anledningen til H.s mangeårige, nære tilknytning til Norge. I samarbejdet omkring Exlex og i 1920rnes Kristianias socialistiske miljøer udfoldede H. for alvor sit tegnetalents særpræg og skabte mange af sine betydeligste arbejder. Han tegnede politiske satirer, først til Exlex, siden til Arbeiderbladet. Sideløbende med satiren findes imidlertid talrige landskaber og poetiske storbytegninger, ofte med en vemodig undertone. H. leverede helsidesbilleder fra by og land til Arbeiderbladets lørdagsnummer og blev i den forbindelse sendt ud på opdagelse i Kristiania og omegn, som han udforskede med stor fascination, især set fra bagsider og udkanter med fabrikker, gasværker, skorstene og rørledninger. I 1924 vendte H. hjem til Danmark og blev knyttet til Socialdemokraten, som han forsynede med såvel reportagetegninger som barske sociale satirer af den fedtsvulmende, dyriske kapitalist og af den lurvede arbejder mellem rotter og retirader, hallucineret af fattigdom og sult. I et billedsprog, der var både symbolsk, fabulerende og agiterende gav han hermed sit bidrag til Socialdemokratiets kulturelle profil i en tid, da den sociale kunst havde stærke fortalere i partiet. H. havde et omfattende udtryksregister. Højest nåede han i grafisk kraft i sin forening af sortkridt og tusch, hvor de dybtsorte partier får papirets hvide til at træde skærende frem, mens der med kridtet skabes bløde, maleriske mellemtoner. De mange nuancer i det sorte, i hvis dybder man ofte aner mere end man ser, er karakteristisk for H., lige som et ofte overdrevet perspektiv og, i den tidlige periode, en ekspressiv, rytmisk bevæget streg. Dette gælder især bybilleder og satirer, mens H. viste en mildere side i naturskildringerne, der indfangede parker og land med et stiliseret, til tider japansk inspireret liniespil. H. har også malet, både storbystemninger og figurbilleder, der kan have et symbolsk indhold. 1920rne var H.s store tid, da han først i Norge var centralt placeret i den kommunistiske Mot Dag bevægelse og siden i Danmark knyttedes til socialdemokratiet og Clarté. I besættelsesårene fik hans svidende satirer et nyt virkefelt og en sidste opblomstring, men efter 2. verdenskrig måtte H. opleve, at hans kunst ikke længere vandt samme genklang i arbejderbevægelsen eller på venstrefløjen i øvrigt, og at han efterhånden mistede den basis i en politisk og kulturel bevægelse, der havde kaldt det bedste frem i hans tegnekunst. En kort tid tegnede han til Information, siden vendte han tilbage til Ekstrabladet, men hans indsats blev mere spredt. Han illustrerede egne rejser til Rom, Paris og Ishavet og brugte endelig sine sidste år på at skrive sine erindringer, hvoraf 2 meget læseværdige bind, omhandlende tiden til og med 1. verdenskrig, nåede at se dagens lys.

Anton Hansen: Gasgenerator dreven bil i Hovedstaden under Besættelsen - 1945 Dagbladet Information - Arbejdermuseet

Uddannelse

I lære hos malerm. Øigaard, Kbh. 1905; Tekn. Sk., Kbh. (H. Grønvold). Ansættelser: Hos teatermaler Gerhard Blom, Det ny Teater 1909; hos Thorolf Pedersen, Det kgl. Teater 1910; hos Aksel Jørgensen ved udsmykn. af Lorry 1914.

Rejser og udlandsophold

Norge 1. halvdel af 1919 og 1920-24; Egypten og Palæstina 1926 (s.m. Johs. V. Jensen); Berlin 1928; London 1933; med norsk hvalfangerbåd til det sydlige Atlanterhav vinterhalvåret 1948-49 og 1954-55; Rom og Paris 1952; endv. kortere rejser i de fleste europæiske lande.

Anton Hansen: Nørrebro i 1930erne

Stillinger og hverv

Malermester i Kbh. 1934-45. Tegner ved Ekstrabl. 1909-18 og fra 1948; ved Ravnen 1914- 19; medstifter af og fmd. for Tegnerforb. 1919; medarb. ved Exlex, Kristiania (Oslo) og Kbh. 1919-20; medl. af Akad. Plenarforsaml. 1920; tegner ved Arbeiderbl., Kristiania 1920-24; medarb. ved Simplicissimus, München 1920-32; tegner ved Rebell, Kristiania 1921-22; medred. af Mot Dag, smst. 1923-24; tegner ved Soc.dem. 1924-36; red. af Clarté 1926-27; medarb. ved Das Panoptikum, Leipzig 1928; medudg. af Frimanden 1928; fmd. for Grafisk Kunstnersamf. 1930-36; medred. af Gry og serien Arbejderkunst og Satire 1932; tegner ved Inf. 1945-48.

Stipendier og udmærkelser

Ronge 1917; Akad. 1917; byen Budapests fortjenstmed. i guld 1935; Grand prix, Bruxelles 1935; guldmed. i Budapest 1937; Ancker 1945; Poul S. Christiansen 1952.

Udstillinger

De Tretten 1910, 1912; Humoristsalonen, Kbh. 1911; Grafisk Kunstnersamf. 1917-18, 1931; KE 1918; verdensudst., Paris 1925; Det da. Kunststævne, Forum 1929; Charl. Eft. 1929, 1945 (retrosp.); Charl. Forår 1929, 1954; Den frie Udst. 1930, 1933-34, 1936-38, 1940-41, 1943-45, 1950, 1952-53; Da. grafik, Budapest 1934; Da. Kunst, Fyens Forum 1940; Tegneudst., Stat. Mus. for Kunst 1940-41; Dek. konst, Lund 1941; Da. grafik, Fyns Stiftsmus. 1952; Ny Carlsbergfondets jub.udst., Rådhushallen, Århus 1952; Grønningen 1955, 1957-58, 1960-61 (mindeophængn.); Da. illustratorer 1910-1960, Fr.berg Rådhus 1960; Konstnären ser på arbetaren, Arkiv för dekorativ Konst, Lund 1975; Grafisk Skoles Arkiv, Kunstakad. Festsal, Kbh. 1976; Grafik gennem 150 år, Nordjyll. Kunstmus. 1976; Farver på papir, Storstrøms Kunstmus. 1976-77; Frida og Fritz Lassens saml., Tårnby Rådhus 1978; Carl Gruvemans kunstsaml., Anneberg 1978; Østersøbien., Rostock 1983; Kunst på muren, Nikolaj, Kbh. 1989. Separatudstillinger: Da. Kunsthdl., Kbh. 1918; Kunstforen., Kbh. 1922 (s.m. Jens Lund); Raadhuspl. Udst.sal, Kbh. 1939; Mus. & Art Gal. Reading, England 1939; Fischer og Krarup, Kbh. 1942; Den frie Udst. bygn. 1951; Køge Skitsesaml. 1978; Oslo Bymus. 1987.

Værker

Maleri: Folk på en vold (akvarel, erhv. 1933, Storstrøms Kunstmus.); Portræt af K.K. Steincke (1934); Tigger på en café (1948, Stat. Mus. for Kunst); mal. på Børnehosp. Fuglebakken; Folkets Hus, Enghavev., Kbh.; Arbejderbev. Bibl. og Arkiv. Udsmykninger: Presseudst., Köln (1928); teaterdek., bl.a. til Bertel Budtz Müller: Floden, Arbejdernes Teater, 1929; biograf på udst. i Bruxelles (1935); Forsamlingsbygn. Sønderport, Silkeborg (1940); gavlmal., Østerbrog. 119, Kbh. (1952, forsv.). Tegninger og grafik: Tegnede satirer, reportager portrætter m.v. til danske og norske aviser og tidsskr. 1909-60; repr. i Kobberstiksaml.; Fr.borgmus.; Vejle Kunstmus.; Nasjonalgal., Oslo; Oslo Bymus.; Kunstindustrimus. (plakater); Skissernas Mus., Lund; skitsebøger i Køge Skitsesaml. og Det kgl. Bibl. Illustrationer: Karl Johanssen m.fl.: Kristianiabilleder, Kristiania 1922; Edvard Bull: Akershus, 1923; Bertel Budtz Müller: Blændværket, 1923; A.H. og J.O. Bøving-Petersen: Svundne Fortidsverdener og deres Fabeldyr, 1927 (svensk udg. 1928); Harald H. Lund: Vagantens Billedbog, 1928; Maurice Maeterlinck: St. Antonius' Mirakel, 1928; Olaf Fønns: Films-Erindringer gennem 20 Aar, 1930-32; Johs V. Jensen: Myter, 1931-32; Harald Bergstedt: Solkarrusellen, 1932; Jul. Bomholt: Arbejderkultur, 1932; K.K. Steincke: Tegnestifter. Strøtanker, 1938; Grimms Eventyr, 1941; H.C. Andersen: Nattergalen, 1943; 1001 Nats Eventyr, 1943 (bearb. af Tom Kristensen); Charles de Coster: Uglspil, 1944; H.C. Andersen: Lygtemændene er i Byen, 1944; Marc Benard: Hjælp os, 1945; A.H.s skitsebog fra besættelsesårene husker De?, 1946; Camilo José Cala: Pascual Duarte, 1950; Peter Freuchen: I al frimodighed, 1953; Johan Skjoldborg: Udvalgte romaner, 1-2, 1959. Skriftlige arbejder: Sådan var vi dengang i: Festskr. til Sigurd Hoel, Oslo 1950; Blix i: Grønningen, kat. 1959; Drengen drømte, 1951 (erindr.); Ung kunstner, 1954 (samme); endv. digte, rejsebreve og noveller.

Links

Kunstværker på museer (3255)

Link til malerisamling på Facebook - I - Københavnermalerier

Link til Malerisamling på Facebook - II - Plakater, illustrationer og reklamer

Litteratur