Svend Johansen (1890-1970)
Alfabetisk oversigt over københavnermalere (klik på bogstav)
A B C D E F G H I-J K L M N O P Q-R S T-U V-W X-Y-Z Æ-Ø-Å
 |
| Svend Johansen foto: Kgl. Bibl |
Svend Johansen (1890-1970) var medlem af kunstnergruppen "De fire" i 1920'erne sammen med Vilh. Lundstrøm, Axel Salto og Karl Larsen. De indvarslede modernismens indtog i Danmark - inspireret af kubisme og ekspresssionisme.
 |
| Svend Johansen - Kongens Nytorv 1926-27. |
Svend Johansen var fra 1924 tillige scenograf på Det kongelige Teater, så meget af sin arbejdstid lagde han på Kongens Nytorv.
 |
| Svend Johansen: Højbro Plads med Christiansborg i baggrunden. Sign. på bagsiden Svend Johansen. Olie på lærred. 135 x 116. |
Johansen, Svend, 1890-1970, maler. *10.9.1890 i Gent., ?6.10.1970 smst. Forældre: Gross. Christian Haagen J. og Caroline Elisa Margrethe Hansen. ~1° 1920 med Ellen Grove, *31.3.1887 i Kbh., ?29.4.1976 i Hell., datter af ass. i Finansministeriet, senere borgm., by- og herredsfoged Johan Frederik G. og Augusta Sophie Frederikke Møller. Ægteskabet opl. ~2° 27.12.1934 i Ordrup med Ragna Hedvig Poulsen, *17.9.1907 i Kbh., datter af urmager Frederik Johan P. og Anna Marie Nielsine Jensen.
Biografi
Svend Johansen traf allerede under elevtiden på Teknisk Skole Poul Henningsen, som blev en ven for livet og hyppig samarbejdspartner. På Akademiet lærte han en anden betydningsfuld følgesvend, Vilh. Lundstrøm, at kende, sammen med hvem han fik et skandaleombrust gennembrud i udstillingslivet under den første verdenskrig. Med værker som Krigen og De ufordragelige pokerspillere introducerede J. en løssluppen, tvetydig, elegant og samtidig tilstræbt primitiv udtryksform. Han var en central skikkelse i disse års skandinaviske modernistkreds i København og en flittig leverandør af litografier til kredsens talerør, tidsskriftet Klingen. Her blev grunden lagt til sammenslutningen De Fire, der foruden J. bestod af Lundstrøm, Axel Salto og Karl Larsen. I 1920rne fyldte gruppen ca. en gang om året Den frie Udstillings bygning med billeder, ofte malet i Frankrig, hvor de alle tilbragte en stor del af årtiet. Det barokke, fabulerende figurmaleri, der havde kendetegnet J.s værk i krigsårene, veg efterhånden for fauvistisk farvede opstillinger og udsigter gennem altandøre, og i anden halvdel af 1920rne for vinterlige udsigter over Københavnske pladser med menneskevrimlen og trafikken set skråt ovenfra. Efter debuten inden for teatermaleriet med Tivolirevyen 1924, kom dette imidlertid til at indtage en stadig større plads i J.s værk. J.s brud med illusionismen står inden for teatermaleriet i Danmark som et sidestykke til det få år tidligere modernistiske gennembrud i maleriet. J. introducerede en scenografi, der var mere fri og fabulerende end den forudgående naturalisme og samtidig strengere i sit krav om helhed og konsekvens i det kunstneriske. Til J.s inspirationskilder hørte russeren Sergej Diaghileff, hvis teaterarbejder i Paris i flere tilfælde var foregået i samarbejde med franske modernister, og en række af den moderne europæiske teaterdekorations øvrige pionerer, som Max Reinhardt, Erwin Piscator og Vsevolod Mejerkhold. Teatermaleriet blev J.s hovedindsats, hvor han fandt et livslangt virkefelt for sin originale, farverige og barokke form. Den udfoldede sig i frodige eventyrskove med fantastiske træer, og i arkitektoniske verdener, inspireret af kubismens fragmenterede rum. Staffelimaleriet trådte med tiden i baggrunden, til gengæld udførte J. ved siden af sine scenografiske opgaver en række dekorationer til offentlige såvel som private rum, samt talrige gouacher med motiver fra teatrets verden, ikke mindst fra den italienske commedia dell'arte.
 |
| 50-års jubilæumsplakat for Grønningen tegnet af Svend Johansen (1890-1970), litografisk trykt hos Permild & Rosengreen, 1965 |
Uddannelse
Forb. til Kunstakad. på Tekn. Sk., Kbh. (H. Grønvold) 1909- 11; endv. hos Emil Rannow; Kunstakad. Kbh. (P. Rostrup Bøyesen m.fl.) okt. 1912- forår 1916; elev ved flere malersk. i Paris i 1920rne.
Rejser og udlandsophold
I Frankrig størstedelen af 1919-24 (Paris 1921 s.m. Vilh. Lundstrøm, Bormes les Mimosas 1922 bl.a. s.m. Karl Larsen og Vilh. Lundstrøm, Paris 1922-24), 1949-50; Moskva 1933 (s.m. PH og Mog. Lorentzen); England 1935; endv. rejser til de fleste andre europæiske lande.
Stillinger og hverv
Stipendier og udmærkelser
Akad. 1924-25, 1927-30; Sølvmed., Paris 1925; Raben- Levetzau 1925-26, 1928; Oluf Hartmann 1927; J.R. Lund 1935, 1949; Eckersberg Med. 1948; Stat. Kunstfond 1966; Thorvaldsens Med. 1966.
 |
| Svend Johansen: Harlequin - Litografi - Auktionshuset a/s |
Udstillinger
KE 1914-18, 1920-21, 1941; Nyere da. kunst, Liljevalchs, Sth. 1919; De Fire 1921, 1923-25, 1928-30 (De 4 ö 2 + 1); Nord. Konst, Göteborg 1923; Moderne da. Malerkunst, Charl.borg 1925; verdensudst., Paris 1925; Unionalen, Oslo 1928, Kbh. 1931; Det da. Kunststævne, Forum 1929; Den da. Kunstudst., Kunstnernes Hus, Oslo 1931; Grønningen 1933, 1936-38, 1942-44, 1946-50, 1952, 1954, 1956-62, 1964-71; Rundskueudst. 1936; Da. Kunsthaandv., Nat.mus., Sth. 1942; Den off. da. Kunstudst., Oslo 1946; Nyere da. Malerkunst, Fyns Stiftsmus. 1952; Kunstakad. Jub.udst., Charl.borg 1954; Nord. Konst 1947-1957, Göteborgs Konstmus. og Konsthall 1957; Med Dannebrogen i topp, Liljevalchs, Sth. 1961; Da. kunst 1915-1945, Kunstforen., Kbh. 1976; Kunst på muren, Nikolaj, Kbh. 1989. Separatudstillinger: Ramme-Larsen, Kbh. 1934; Alf Andersens Kunsthdl., Kbh. 1938; Havhesten, Odense 1950; Athenæum, Kbh. 1950; Kunstforen., Kbh. 1955 (s.m. Helge Refn og Erik Nordgreen), 1971 (retrosp.); Sjøreen, Charll. 1972; Gal. Sct. Agnes, Roskilde 1977 (s.m. Karl Larsen og Søren Frandsen).
Værker
Landskab (1914); Krigen (1916); Siddende mand, kubistisk komposition (o. 1916-18, Esbjerg Kunstmus.); Rasputins morder, fyrst Jussupoff og gemalinde i en loge (1917); Balkonbillede (1917, Silkeborg Kunstmus.); De ufordragelige pokerspillere (1918, Aarhus Kunstmus.); Badende piger (1920, Nordjyll. Kunstmus.); Opstilling med krukker og frugt (o. 1922-24, Esbjerg Kunstmus.); Udsigt mod S. Maria delle Salute, Venezia (1924, Stat. Mus. for Kunst); Udsigt fra altan, Wien (1925, Sønderjyll. Kunstmus.); Skt. Anne, Provence (1925, Esbjerg Kunstmus.); Hotel d'Angleterre (1926); Kgs. Nytorv (1926, 1928); Parisisk hotelværelse (1927); Højbro (1929); Sømanden og galionsfiguren (1929); Sol over Neapel (1932, Malmö Mus.); Byggeplads (Vejen Kunstmus.); Varieté (tempera, Eckersberg Med. 1948); Ludvig Holberg (akvarel, 1958, Herning Centralsygehus); Masker (gouache, Århus Købmandssk.); Commedia dell'arte (gouache, 1960, Vesterbro Ungdomsgård); endv. plakater, træsnit og litografier; repr. i Kobberstiksaml.; Kunstindustrimus.; Teatermus.; Det kgl. Teater; Struer Mus. Scenografi: Tivolirevyen, 1924; Sommerfugle, Det kgl. Teater, 1926; Lykke Per, Skolescenen, 1929; På ho'det, Nørrebros Teater 1929 (medforf.); Pæn og høflig, Riddersalen, 1931 (medforf.); Lysistrate, smst., 1931; På halen, smst., 1932 (medforf.); Den skønne Helene, Nørrebros Teater, 1932, Det kgl. Teater, 1958; Bolero, Det kgl. Teater, 1934; De syv dødssynder, smst., 1936; Bortførelsen fra Seraillet, smst., 1936; Melodien der blev væk, Odense Teater, 1936; Op og ned med Jeppe, Riddersalen, 1937; Dyveke, smst., 1940; Guderne teer sig, Apolloteatret, 1940; Qarrtsiluni, Det kgl. Teater, 1942; Slaraffenland, smst., 1942 (tegn. i Teatermus.); Tolv med posten, smst., 1942 (dek.skitse og kostumetegn. i Teatermus.); Thornton Wilder: På et hængende hår, smst., 1946 (dek.udkast i Teatermus.); Apollon fra Bellac, smst., 1948; Insektliv, Det ny Teater, 1950; Som man behager, Det kgl. Teater, 1951; Drift, smst., 1951; Harlekins tryllestav, smst., 1951; Mascarade, smst. 1954 (dek.skitser i Teatermus.); Till Uglspill, Pantomimeteatret, 1954; H.C. Andersen, festspil, Det kgl. Teater, 1955 (dek.skitser i Teatermus., akvarel, Herning Centralsygehus); Cyrano de Bergerac, smst., 1956; Petersen i dødsriget, smst., 1957; Skyggen, smst., 1960; Den vægelsindede, smst., 1962; Et folkesagn, smst., 1969; scenografi til gæstespil i London, Paris og Bruxelles. Illustrationer: J. og W. Grimm: Eventyr, 1941; Pierre Louys: Kong Pausole, 1943; H. de Balzac: Skæmtsomme historier, 1953; O. Brusendorff (red.): Frimodige fortællinger, 1954; Helge Høvring (red.): Kaleidoskop, 1954; Kjeld Abell: Andersen eller hans livs eventyr, 1955; J.H. Wessel: Komiske fortællinger, 1958; talrige ill. til Pol. Magasinet og Soc.dem. søndagsnr. Udsmykninger: Kinopalæet, Kbh. (1918, nedt.); Palladium, Kbh., forhallen (1930rne); Viking Bar, Hotel Mayfair, London (1935, forsv.); 2 vægmal., Tivoli, koncertsalens foyer (o. 1956); Holbergsalen, Det kgl. Teater (1961-63); mælkegavl, H.C. Andersens Boulev. (1962); samme, Lyngby Hovedg./Mosev. (1962); vægdek. i en rk. privathjem. Skriftlige arbejder: Et af Rafaels guddommelige forbilleder, 1957 (erindr.). (Weilbach - Hanne Abildgaard)
Kommentarer
Send en kommentar