Alfabetisk oversigt over københavnermalere (klik på bogstav)
A B C D E F G H I-J K L M N O P Q-R S T-U V-W X-Y-Z Æ-Ø-Å
Kunstnere fordelt efter tilhørsforhold
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 |
| Carl Heinrich Bloch |
Carl Heinrich Bloch (født 23. maj 1834 i København, død 22. februar 1890 sammesteds) var en dansk historiemaler, og søn af grosserer Jørgen Peter Bloch og Ida Emilie Ulrikke Henriette (født Weittzmann). De boede i Store Kirkestræde i København. I alt var der ti børn, tre piger og syv drenge. Blandt hans søskende var lægen Oscar Bloch, forfatteren og teaterinstruktøren William Bloch og kunsthistorikeren Emil Bloch. Carl Bloch var far til maleren Paul Bloch. Hjemmet var kristent og kultiveret, og børnene blev opdraget efter idealer om gudsfrygt, pligt, flid og nøjsomhed. Carl Bloch var gift med Alma Trepka, datter af Johan Christian Matthias Trepka.
 |
Carl Bloch: Prometheus befrielse, 1864, 3x4 meter.
Grækenland |
Biografi
Bloch indtager en væsentlig og betydningsfuld plads i dansk kunst i anden halvdel af det 19. århundrede. Han spændte vidt både med teknik og motiver. Foruden hans malede værker har han et fornemt grafisk værk af både stor teknisk og æstetisk værdi. I sin samtid blev han regnet for en af Danmarks største malere, men i tiden efter hans død i 1890 var dommen over hans kunst mere forbeholden og kritisk, hvilket skyldtes nye strømninger i kunsten. Bloch må betragtes som den sidste store i rækken af senromantiske historiemalere. Fra slutningen af 1990'erne steg Blochs anseelse igen. Trods fald i anseelse i kunstkredse efter sin død opnåede Bloch stor popularitet i kirkelige kredse, især i Indre Mission og det danske skolevæsen; ligesom mange, formentlig religiøse hjem, anskaffede sig reproduktioner af hans kunst.
 |
Carl Bloch: Børnene ved stranden, radering, sign i trykket, 1886
Auktionshuset, 2024 |
Uddannelse
Carl Bloch blev som dreng undervist på Mariboes Skole for at blive forberedt til optagelsesprøven på Søkadetakademiet. I barneårene viste Bloch lyst og anlæg for at tegne og fik undervisning af Theodor Restorff, og denne undervisning var også et led i forberedelserne til uddannelsen som kadet. Tanken var en uddannelse som kadet, men lysten for at tegne fortrængte den, og forældrene bøjede sig modstræbende for hans ønske om at blive kunstner. Har begyndte forberedende tegneundervisning på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København januar 1849 og avancerede til modelskolen juni 1851-52, hvor Wilhelm Marstrand underviste. Han vandt den lille sølvmedalje december 1852 for en modeltegning, og den store sølvmedalje i 1853 og begyndte samme år at udstille på Charlottenborg.
 |
Carl Bloch: Ung sømand slapper af, og ryger en pibe. 1872 - Litografi udført af Johan Kittendorph i 1874. 26.5 x 34.5 cm.
auktionsnet.com |
Omdømme gennem tiden
Men i tiden efter hans død i 1890 var dommen over hans kunst mere forbeholden og kritisk, hvilket skyldes nye strømninger i kunsten. Det kom så vidt at Statens Museum for Kunst i 1953 ønskede at placere Christian II i fængslet på Sønderborg Slot i magasin, men en række indlæg i dagspressen, som argumenterede mod dette, forhindrede placeringen i magasin. Argumenterne gik ikke på kvaliteten af maleriet, men på, at Christian II ikke skulle landsforvises igen. Striden endte med, at maleriet blev deponeret permanent på Frederiksborg Slot i Valdemarsalen sammen med andre nationalhistoriske fremstillinger. Trods fald i anseelse i kunstkredse efter sin død opnåede Bloch stor popularitet i kirkelige kredse, især i Indre Mission og det danske skolevæsen; ligesom mange hjem anskaffede sig reproduktioner af hans kunst.
Fra slutningen af 1990'erne steg interessen for Blochs virke igen, og den kulminerede med to udstillinger og bogen Carl Bloch 1834 - 1890 skrevet til de to udstillinger på Museet for Religiøs Kunst 2012 og Øregaard Museum 2013. Interessen for Blochs Jesus-billeder i især USA nåede et højdepunkt med udstillingen i Utah i 2010-2011.
I dag fremhæves af Blochs indsats især portrætterne, de sene landskabsstudier, tegningerne og raderingerne. Derimod har den kunsthistoriske kritik været mere afvisende overfor de udpræget tidsbundne sentimentale, lavkomiske og anekdotiske elementer i genre- og historiemalerierne. Mikael Wivel kalder hans malerier sødladne og skildringerne af folkelivet i Italien banale i sin bog om Dansk kunst i det 20 århundrede, 2008. Anne-Mette Gravgaard, præst og kunsthistoriker, har som konsulent ved anskaffelse af ny kunst til kirker har været med til at skrotte ældre altertavler med Carl Bloch-kopier, malet af hans elever, som "sødladen, utidssvarende og værdiløs" kunst.
(Wikipedia)
 |
Carl Bloch: “Gamle fyre i et værtshus”. Sign. Carl Bloch 1873. Olie på træ. 55×70. cm.
Bruun-Rasmussen |
Links
Litteratur:
---------------------------------------------
Kommentarer
Send en kommentar