Julius Exner (1825-1910)
Alfabetisk oversigt over københavnermalere (klik på bogstav)
A B C D E F G H I-J K L M N O P Q-R S T-U V-W X-Y-Z Æ-Ø-Å
 |
| Julius Exner - Kgl Bibl. |
Exner, Johan Julius, 1825-1910, maler. *30.11.1825 i Kbh., ?15.11.1910 smst., begr. smst. (Holmens). Forældre: Musiker Johann Gottlieb E. fra Bøhmen og Karen Jørgensdatter. ~15.6.1863 i Kbh. med Inger Henriette Sophie Jensine Ringsted, *30.5.1833 smst., ?10.1.1915 smst., datter af kapt., senere major Hans Christian Vilhelm R. og Vibeke Christiane Hofmann.
 |
| Julius Exner (1825 -1910) Et brudepars hjemkomst fra kirken. Amager, 1863. |
Biografi
Julius Exners idylliske scener med rødkindede danske bønder i farverige egnsdragter og interiører er velkendte. Langt ind i 1900-tallet har hans skildringer, specielt Besøget hos bedstefar fra 1853 gennem grafiske gengivelser nydt stor udbredelse og popularitet. Oprindelig havde E. bestemt sig for at blive historiemaler. Den herskende nationalfølelse i 1800-tallet og et købedygtigt handelsborgerskab gjorde imidlertid genremaleriet til tidens populæreste udtryksform, og Exner blev som flere af sin samtids kunstnere genremaler. Dyrkelsen af det nationale med bondestanden som aktør var kendt som genre i datidens litteratur og teater. Chr. Winthers Træsnit (1. udg. 1821) og vaudevillen En søndag på Amager af Johanne Louise Heiberg (1848) er eksempler herpå. Inden for billedkunstens område var det kunsthistorikeren N.L. Høyen, der opfordrede til at skildre folkelivet i den nationale sags tjeneste. Det var ligeledes ham, der gjorde E. opmærksom på Amagerbøndernes særpræg. Fra begyndelsen af 1850erne hentede han sine motiver herfra. Skildringerne var i første omgang en form for etnografisk registrering af karakteristiske og ikke mindst maleriske klædedragter og interiører. Men snart blev idyllen icenesat og forsynet med en anekdote som regel af humoristisk art. Selve fremstillingsformen var teaterscenens, der bl.a. kendtes fra Marstrands Holbergfremstillinger. Dens mål var gennem aktørernes overartikulerede bevægelser og mimik at gøre fortællingen let fattelig. E. mestrede de figurrige optrin, og anekdoten skabte sammenhæng mellem personerne. Lokalkoloritten med flere gennemgående farver i klædedragt og interiør gav malerisk sammenhæng i detaljerigdommen. Og endelig samlede det indfaldende lys fra et vindue eller en åbentstående dør sceneriet i et blødt stemningsbefordrende skær. E.s billeder med enkeltfigurer fordybet i hverdagssysler og hans lysvirkninger vidner om hans studie af nederlandsk genremaleri. I udformningen af de større genrescener hentede han inspiration i tyske bondelivsskildringer. Ud over motiver fra Amager og enkelte fra den såkaldte Hedeboegn kom Fanø til at udgøre den anden store motivgruppe. Her fandt han i slutningen af 1870erne rester af en fjern og uddøende egnskultur, som leverede nyt malerisk stof til hans billeder lige til hans død. Trods efterspørgslen på de populære skildringer fra Amager og Fanø malede Julius Exner også lejlighedsvis portrætter og enkelte genrescener fra bl.a. Italien (1857-58) og fra Vadstena og Dalarne (1863 og 1864), hvis hjemstavnskultur Marstrand tidligere havde dyrket. Endelig skal E.s venetianske billede En gondol fra 1859 fremhæves. Sammen med det tidlige Fra Kunstakademiets figursal, 1843, dokumenterer disse billeder et mere alsidigt talent end bondelivsskildringerne lader ane.
 |
| Julius Exner: Fanøpige med høstdragt og strude, 1899, olie på lærred, 31x23 cm. Bruun-Rasmussen, 2018 |
Uddannelse
I malerlære; opt. Kunstakad. Kbh. april 1839, modelsk. 4.7.1842; lærte hist.mal. af J.L. Lund og senere af C.W. Eckersberg; lille sølvmed. 29.12.1843; st. sølvmed. marts 1845.
Rejser og udlandsophold
Dresden, Wien, Venezia, Parma, Firenze, Rom, Napoli, Schweiz, Paris 1857-58; Sverige fl. gange, bl.a. 1863-64.
Stillinger og hverv
Ass. på Kunstakad. modelsk. 1873-93; prof. 1876; medl. af Udst.kom. ved Charl.borg 1879, fmd. 1890-95; medl. af Skolerådet 1883-1905; Akad. kasserer fra 1884; medl af Akad.rådet fra 1887.
Stipendier og udmærkelser
Neuhausens Pr. 1847; Thorvaldsens Med. 1853; Akad. 1857- 58; medl. af Kunstakad. Kbh. 1864; medl. af Akad. Sth. 1866; Treschow 1887.
Udstillinger
Charl. Forår 1844-54, 1856-57, 1860-61, 1863-67, 1869-74, 1876-1901, 1903-10; Akad., Sth. 1850, 1866; Nord. Kunstudst., Kbh. 1872, 1883, 1888; verdensudst., Paris 1878; Nord. Konstutst., Göteborg 1881; Erste internat. Kunst- Ausst., Wien 1882; Internat. Kunstausst., Berlin 1891; Raadhusudst., Kbh. 1901; KE 1905; L'Art danois, Jeu de Paume, Paris 1928; Da. Kunstnerslægter, Charl.borg 1952; Charl.borg-udst. gennem 100 år, 1957; Foren. for Nat. Kunst, Charl.borg 1966; Søllerød Billeder, Søllerød Rådhus, 1974; Da. portrætkunst, Hørsholm Kunstforen. 1981; Søllerød i det lokalhist. mal. Gl. Holtegaard 1982; Dengang i 80'erne. Kunstforen., Kbh. 1983; Inden for murene, Kbh. 1984; Orla Lehmann og den nat. kunst, Vejle Kunstmus., 1986. Separatudstillinger: Kunstforen. Kbh. 1892.
 |
| Julius Exner: Fanøboere morer sig i kunstnerens fravær, 1877 - Wikipedia |
Værker
Fra Kunstakademiets figursal (1843, Stat. Mus. for Kunst); Kunstnerens søster (1847, Hirschsprung); Thyra Danebod forsøger at formilde Gorm den Gamles vrede mod nogle fangne kristne (1849, Stat. Mus. for Kunst); En Amagerkone (1852, smst.); En fattig kone, der venter på et krus øl i en bondestue (1852, smst.); Besøget hos bedstefar (1853, smst.); Episode af et gilde på Amager (1854, smst.); Et bondegilde på Hedeboegnen (smst.); En gondol (1859, smst.); Besøget hos bedstefar (mindre gent. 1853); Stue i Hedeboegnen (1855, Hirschsprung); Lille pige lader en gammel mand lugte til en blomst (1856, smst.); Slutningen af et gilde (1860, smst.); Portræt af en Amagerbrudgom (1855, Amagermus.); En ung italiensk mor med sit barn (1858); En pige fra Schweiz ved sit arbejde (1858, Aarhus Kunstmus.); Fra karnevalet i Rom (1860); Amagerpige der fodrer høns på en gårdsplads (1861); Sorteperspillere (1862 Stat. Mus. for Kunst); Bedstemor bringer den første hilsen til den lille pige, der er kommet op fra sygelejet (1867, smst.); Mor og barn (1864, Nordjyll. Kunstmus.); På landsbykirkegården (1870, smst.); Blindebuk (1866, Hirschsprung); Fru Jenny Adler, født Raphael, med sine døtre Ellen, Hanna og Emma (1868); Chr. Winther på spadseretur (1869, Fr.borgmus.); Ved kaffebordet (1872, Lyngby-Tårbæk Komm.); En gammel stubmølle på Amager (1874, Randers Kunstmus.); Fanøstue (1881, Hirschsprung); Skipperstue, Fanø (1887, smst.); En gammel mand i færd med at forsegle et brev (1882, Stat. Mus. for Kunst); I en lade inden høhøsten på Fanø (1885); Stue på Fanø med læsende pige (1883, Fyns Kunstmus.); Præsentation for en kender (1887, Aarhus Kunstmus.); Mor Lydum ved spinderokken (1888, Vestsjæll. Kunstmus.); Fødselsdagsbesøg hos bedstemor (1889, Ribe Kunstmus.); I en tredjeklasses jernbanekupé (1890, Stat. Mus. for Kunst); Et telegram (1893, smst.); Bruden pyntes, scene fra hollænderbyen på Amager (1891, Nordjyll. Kunstmus.); Høbjergningsfolk på Fanø ved kaffebordet (1895, Storstrøms Kunstmus.); Trommeslageren (1898, Aarhus Kunstmus.); Blindebuk (1901); Fra en købmandshandel i Sønderho (1902); Min malerstue, kunstnerens selvportræt (1906); Kunstneren i sit atelier, selvportræt (1910); grafik og tegn. i Kobberstiksaml., Teatermus., Kunstindustrimus., Skagens Mus. Illustrationer til: Chr. Winther: Billeder og Vers, 1862; samme: Træsnit, 1871; Billeder og vers, udg. 1978.
- P. Johansen, "Julius Exner", s. 143-150 i: Gads danske Magasin, December 1910.
- P.V. Ørsted, [Julius Exner : en biografisk studie, J.C.Stockholm, 1903.
Kommentarer
Send en kommentar