Wilhelm Wils (1880-1960)
Alfabetisk oversigt over københavnermalere (klik på bogstav)
A B C D E F G H I-J K L M N O P Q-R S T-U V-W X-Y-Z Æ-Ø-Å
Wils, Julien Wilhelm, 1880-1960, maler. *5.8.1880 i Kolding, ?30.7.1960. Forældre: Fotograf Lauritz Oscar W. og Christence Marie Frederikke Laurine Hasenkam. Ugift.
Parti fra Bakken Wilhelm Wils (1880-1960) |
Biografi
Wilhelm Wils' kunstneriske udvikling blev påvirket af mødet i de tidlige år med Aksel Jørgensen, hvis beskrivelser af mennesker fra samfundets lavere sociale lag fik betydning for motivalg og farver. Også P.A. Schou fik indflydelse på W.s arbejder, idet han gennem ham stiftede bekendtskab med værker af franske kunstnere som Renoir, Degas og Toulouse-Lautrec. W. arbejdede en periode sammen med Aksel Jørgensen på udsmykningen af forlystelsesetablissementet Lorry, men var først og fremmest staffelimaler med en bred motivkreds, bl.a. fra datidens København. Endvidere fremhæver en række portrætter W.s evne til med spontane, brede penselstrøg, kontureringer og utraditionelle synsvinkler at indfange det karakteristiske hos modellen. W.s tidlige motiver blev hentet i storbyens forlystelsesliv, natcafeer og varieteer. De er malet i en ekspressiv stil med kraftige penselstrøg og mættede grønne, røde og blå farvenuancer med en motivopfattelse og farveholdning, der kan minde om Aksel Jørgensen. Motiverne var de mennesker der færdedes i de storkøbenhavnske natbeværtninger, f.eks. Cafédans, hvori virkningen ligger dels i bevægelsen hos det dansende par, dels i roen hos parret ved cafébordet. I andre billeder fremhævede W. med social indføling, gennem brug af suggestive, glødende farver og let melankoli, den blanding af lidenskab, angst og ulykke, der var en del af det barske miljø. W. malede fra begyndelsen af 30erne en række billeder med religiøse motiver. Efter at være konverteret til katolicismen var det denne emnekreds og motiver fra Dyrehavsbakken, hvor han yndede at færdes, der kom til at præge hans værk. W.s landskabsbilleder er som hans øvrige produktion kendetegnet af stor enkelhed. Han var blandt de kunstnere, der mellem 1915 og 1920 førte dansk kunst frem mod modernismen.
Wilhelm Julien Wils (1880-1960). Bymotiv / Dronningens Tværgade, hj. Borgergade. Olie på lærred. Indridset sign. W. Ca. 1905-1910. Lauritz |
Uddannelse
Fotograf i Århus, senere Kbh.; tegneundervisn. (Frede Aamodts Sk.) 1905-06; elev af P.A. Schou; Zahrtmanns Sk. (Johan Rohde) 1908
Caféinteriør med dansende par. Vilhelm Julian Wils 1880-1960. |
Rejser og udlandsophold
Norge; Tyskland; Frankrig; Italien.
Stillinger og hverv
Stipendier og udmærkelser
Ronge 1912; Raben-Levetzau 1915; Akad. 1919, 1923, 1931; Årsmed. 1 1920; Zahrtmann 1928, 1941; Ancker 1944; P.A. Schou 1952.
Udstillinger
De Tretten 1910; Rundskue-udst., Charl.borg 1910-15, 1936; KE 1914-15, 1924; Grafisk Kunstnersamf. 1918; Charl. Forår 1918, 1922-23, 1926, 1930; Charl. Eft. 1930; Nyere da. Kunst, Liljevalchs, Sth. 1919; Da. Lægeportrætter, Kbh. 1922; Da. Nat. Exhib., Brooklyn Mus. 1927; Da. Målarkonst, Helsingfors Konsthall 1928; Da. Kunststævne, Forum 1929; Den frie Udst. 1931-38, 1941-42, 1944, 1947-49, 1951-60, 1961 (mindeudst.); Da. Kunststævne, Fyns Forum 1936; Frida og Fritz Lassens Saml., Tårnby Rådhus 1978. Separatudstillinger: Kleis' Kunsthdl., Kbh. 1920, 1922; Karl Petersens Kunsthdl., Kbh. 1925; Johan Hansens Kunsthdl., Kbh. 1941; Axel Duckert, Kbh. 1944; Kunstforen., Kbh. 1966; Henning Larsens Kunsthdl., Kbh. 1976.
Værker
Nyboder (1906, Øregaard Mus.); Køkkeninteriør (1906); Selvportræt (1907); Vester Voldgade, gæstgiveriet Knabstedgaard set fra Rådhuspladsen (1907, Kbh. Bymus); Banegård, Klampenborg Station ved Gyldenløvesgade (1908, smst.); Søndag formiddag på Dyrehavsbakken (ca. 1908, Øregaard Mus); Frederiksberg Runddel (1908, smst.); Parti fra Tyske Plads, Christianshavn (1910, smst.); Frederiksberg Allé (1911); Landsbygaden (1914, Fyns Kunstmus.); Selvportræt (1915, Stat. Mus. for Kunst); Fra udkanten af Nørrebro (1917, smst.); Erotik (1918, årsmed. 1920); Maler der tænker (1919); portræt af forfatteren Jens Pedersen (1920, Stat. Mus. for Kunst); Fra en forstadsvarietés damegarderobe (1922); Skuespillerinde i garderoben i White Star (1926); Dameportræt (1928, Stat. Mus. for Kunst); Pietà (1932); Jongløren Paddy (1934, Trapholt); Dyrehavsbakken (1934/1936, Stat. Mus. for Kunst); Nature morte med blå æske og rød pelargonie (før 1936, Storstrøms Kunstmus.); Maria Bebudelse (1936); St. Franciscus af Assissis stigmatisation (1937); Dame på vej i byens udkant (Stat. Mus. for Kunst); Tulipaner i en vase (smst.); Portræt af en ung kvinde (Fyns Kunstmus.); Cafédans; mange billeder på Øregaard Mus.; endv. farvetræsnit; håndskårne og håndforgyldte rammer.
Kommentarer
Send en kommentar