Johan Rohde (1856-1935)
Alfabetisk oversigt over københavnermalere (klik på bogstav)
A B C D E F G H I-J K L M N O P Q-R S T-U V-W X-Y-Z Æ-Ø-Å
Johan Rohde - 1934 |
Rohde, Johan Gudmann, 1856-1935, maler, grafiker og formgiver. *1.11.1856 i Randers, ?18.2.1935 i Hell., urne på Ordrup Kgrd. Forældre: Købmand Hermann Peter R. og Ane Marie Schmidt, ~18.10.1903 i Kbh. med cand.mag. Asa Zøylner, *3.6.1874 i Gent., ?20.2.1960, datter af gross., senere forstander for vejning og måling Johannes Henrik Emil Z. og Harriet Clausen.
Johan Rohde: Søndag aften på en københavnsk boulevard. Billedet er malt på Jarmers Plads på hjørnet af Gyldenløvesgade og Nørre Voldgade |
Biografi
Johan Rohde var et alsidigt talent, hvis indsats inden for maleri og formgivning var af skelsættende betydning, ligesom flere af hans initiativer på det kunstpolitiske område. Han var først og fremmest maler, men fra 1890erne beskæftigede han sig i tiltagende grad med møbeltegning og virkede fra 1906 som formgiver af korpussølv. Som reaktion på en utidssvarende undervisningsform forlod R. i 1882 Kunstakademiet efter knap et års studium, og han tog derefter sammen med ligesindede unge kunstnerkolleger initiativ til oprettelsen af Kunstnernes Studieskole. I 1891 var R. ligeledes initiativtager til stiftelsen af Den frie Udstilling, en konsekvens af Charlottenborgudstillingernes stagnerede kunstsyn. Til R.s fortjenester hører også hans formidling af van Gogh-billeder til den legendariske udstilling af Gauguin og van Gogh på Den frie Udstilling i 1893. R.s tidlige billeder fra slutningen af 1880erne lå inden for rammerne af tidens dominerende socialrealistiske udtryk med emner som Fattige børn samler kul ved havnen og Søndag på en københavnsk boulevard (1887- 88). Sit gennembrud som kunstner fik R. efter mødet med den europæiske symbolisme under en rejse til Holland, Belgien og Paris i 1892. Det var især kontakten med Maurice Denis og indtrykket af hans kunst, der øvede afgørende indflydelse på R. Gennem Sommeraften i Tönningen og hovedværket Sildig aften ved havnemolen i Hoorn, begge 1893, manifesterede han sig som en af de første symbolistiske malere herhjemme og var således med til at introducere og formidle kendskabet til symbolismen i dansk kunst. En særlig stemnings- og refleksionsbefordrende atmosfære præger disse skumringsbilleder, hvor velafgrænsede flade farvefelter og stiliserede elementer med organisk dekorative linier er påvirket af det japanske træsnit. Symbolismen dominerer fortrinsvis R.s billeder i 1890erne. Af og til dukker der dog symbolistiske, dekorative virkninger op i hans senere værker, typisk i kanal- eller vandmotiverne fra Christianshavn og Randers med bygningers og himlens arabesk- lignende spejlinger i vandoverfladen. Enkelte værker, bl.a. Sommeraften ved Christianshavns Kanal ved Børnehusbroen (1904) og Havnen ved Randers (1906) viser desuden påvirkning fra de gamle hollænderes tonemaleri, som han havde studeret under sit ophold i 1892. R.s skildringer af landskaber og bymiljøer veksler mellem stemningsbetonede scenerier og mere nøgternt registrerende topografiske gengivelser. De tidlige landskaber har motiv fra Vestjylland, bybillederne enten fra København, Ribe eller fødebyen Randers og senest Fanø. Det italienske landskab dyrkede R. på sine mange rejser til Italien, specielt fra 1896. Sammen med enkelte romerske prospekter adskiller disse landskaber sig ved en friere malemåde og en mere lysstemt kolorit. Portrætmaleriet udgør en mindre del af R.s samlede produktion, og de portrætterede fremstår med en særlig nærværende pondus og plasticitet. Det gælder enkeltportrætterne af Henrik Pontoppidan (1895) skildret med frodig, symbolistisk blomsterbaggrund, Kr. Zahrtmann, malet i Civita d'Antino (1896) med en korsblomst, og den grublende J.F. Willumsen i sit atelier (1899). Det er indgående personlighedsskildringer, der understreger den portrætteredes åndelige styrke og maskuline kraft. Hertil kommer gruppeportrætterne Maleren Kr. Zahrtmann i sit atelier (1910), omgivet af sine elever Peter Hansen, Johannes Larsen, Frits Syberg og Karl Schou, og Tre malere (1911) med Poul S. Christiansen, der spiller violin for Niels Larsen Stevns og Edvard Weie, hvor selve situationen dokumenterer det kollegiale samvær. R.s interesse for formgivning kan ses som en konsekvens af det symbolistiske formsprogs dekorative aspekter og samtidens generelle tendens til at overføre æstetiske kunstnormer til håndværket. Hans første forsøg gjaldt egne og venners møbler, senere udførte han møbler på bestilling. Hans stil udmærker sig ved både en klassisk tyngde og en empireagtig lethed kombineret med tidens organisk dekorative linier. Hertil kommer akcentuering af detaljen og ikke mindst respekten for selve træets struktur. R.s begejstring for formgivning førte ham videre til sølv og kom endeligt til fuld udfoldelse, da han i 1906/08 indledte et frugtbart samarbejde med Georg Jensens Sølvsmedie. Bemærkelsesværdig er den gradvise forenkling af form og linie til det punkt, hvor formen forenes med det funktionelle. I flere arbejder foregriber han med sin enkle og prunkløse stil senere tids formgivning. Et karakteristisk eksempel er vinkanden (tegnet 1920), hvis organisk svungne formgivningsstil ses helt frem til 1950erne. R. har tidligere været mest kendt som maler, men er i dag anerkendt som en af pionererne inden for moderne dansk design.
Johan Rohde (1856-1935) Tuborg Havn, 1926 |
Uddannelse
Cand. phil.; stud. med.; skibslæge (militærtjeneste); privatelev hos Fr. Rohde og Wenzel Tornøe; Kunstakad. Kbh. 1881-82; Kunstnernes Studiesk. (P.S. Krøyer og L. Tuxen) 1883-87.
Rejser og udlandsophold
Paris 1887, 1892; Spanien 1887; Holland, Belgien, Norditalien 1892; Rom, Civita d'Antino, Firenze 1895-96; Sicilien 1899; Italien 1901-02; Grækenland 1901-02, 1934; Rom 1911.
Stillinger og hverv
Forretningsfører for Den frie Udst. 1891-93; lærer på Kunstnernes Studiesk. beg. 1890erne-1912; medl. best. smst. 1894-96; af Kunstforen. best., Kbh. 1897-1902; kunstnerisk medarb., Georg Jensens Sølvsmedie 1908-35; medl. af Akad.råd 1914-23.
Stipendier og udmærkelser
Raben-Levetzau 1899; Hielmstierne-Rosencrone 1899; bronzemed., Paris 1900; Akad. 1903; Hirschsprung 1909; Grand prix, Paris 1925 (møbelkunst); Thorvaldsens Med. 1934.
Parti fra Christianshavns Kanal. Sign. Johan Rohde 1906. Johan Gudmann Rohde |
Udstillinger
Charl.borg 1888, 1890; Nord. Kunstudst., Kbh. 1888; Kleis' Kunsthdl., Kbh., 1891; Internat. Kunstausst., Berlin, 1891; Den frie Udst. 1891-95, 1898, 1900-35, 1966; verdensudst., Chicago 1893, Paris 1900, 1925; Nord. Kunstausst., Lübeck 1895; Kunstnernes Studiesk. Udst. 1896; Civita d'Antino, Kunstforen., Kbh. 1908; Landsudst., Århus 1909; Dä. Ausst., Berlin 1910-11; Espo. internaz., Rom 1911; Works by Modern Da. Artists, Brighton 1912; Glaspalast, München 1913; Liljevalchs Konsthal, Sth. 1919; Da. Nat. Exhib., Brooklyn, 1927; Da. Målarkonst, Helsingfors 1928; Da. Kunststævne, Forum 1929; Georg Jensen Sølv, Charl.borg 1938; Charl. Eft. 1942 (mindeudst.); Da. Art Treasures, London 1948; Da. Sølv, Nat.mus., Sth. 1950; The Arts of Denm., Metropolitan Mus. N.Y. 1960 (møbler); Da. kunst 1885-1915, Kunstforen., Kbh. 1976; Kunstnere omkring Taarnet, Skovgaard Mus. 1976; Danm. og Tyskland, Modstandere og naboer, Stat. Mus. for Kunst 1982; Randersbilleder 1750- 1940, Randers Kunstmus., 1983; Dengang i 80-erne, Kunstforen., Kbh. 1983; Scand. Modern 1880-1980, Kunstindustrimus. 1984; Nord. stemninger, Nasjonalgal., Oslo 1987; Civita d'Antino, Kunstforen., Kbh. 1989; Symbolismen i da. kunst, Nivaagaard 1993. Separatudstillinger: Eget atelier 1888 (s.m. bl.a. V. Hammerhøi); Kleis' Kunsthdl., Kbh. 1890; Winkel & Magnussen, Kbh. 1903, 1911, 1923; Kunstindustrimus., 1908; Aarhus Kunstforen. 1915; Sth. 1917 (s.m. Karen Hannover); Bachs Kunsthdl., Kbh. 1924, 1926, 1933, 1935, 1940, 1942; Kunstforen., Kbh. 1936, 1987.
Værker
En beværtningshave i udkanten af København (1888); Fattige børn samler kul ved havnen (1889); Søndag ved Karup Kirke (1889, Randers Kunstmus.); Vestjysk landskab med kirke (1889, smst.); Fra egnen ved Karup Å (1889, Ribe Kunstmus.); Gråvejr, Ribe (1890, Hirschsprung); Fra Kastellet (1890, Nat.mus., Sth.); Vinteraften i Ribe (1892, Stat. Mus. for Kunst); Uden for domkirken i Ribe, vinterdag (1892, Hirschsprung); Tre portrætter, malerne Ludvig Find, G.F. Clement og Carl Frydensberg (1892, smst.); Sildig aften ved havnemolen i Hoorn (1893, smst.); Kunsthistorikeren Emil Hannover (1893, smst.); Aften i Hoorn (1893, Nat.mus., Sth.); Sommeraften i Tönning (1893, smst.); Hvidebro i Ribe (1894, Ribe Kunstmus.); Henrik Pontoppidan (1895, Fr.- borgmus.); Den gode hyrde (altertavle, 1895, Fly K.); Kr. Zahrtmann, Civita d'Antino (1896, Nat.mus., Sth.); Christianshavns Kanal set fra Bodenhoffs Plads (1897, Kbh. Bymus.); Børsgade, De 6 Søstre, set fra Gammelholm (1898, smst.); Gamle huse i Ribe, Gråvejr (1900, Hirschsprung); J.F. Willumsen (1901, Fr.borgmus.); Strand ved Terracina (1901, Esbjerg Kunstmus.); I en have, Civita d'Antino (1901, Nordjyll. Kunstmus); Den svenske maler Gustaf Wolmar (1902, Stat. Mus. for Kunst); Ane Marie Rohde, f. Schmidt, kunstnerens mor (1903, smst.); Sommeraften ved Christianshavns Kanal ved Børnehusbroen (1904); Vestergrave i Randers (1905, Randers Kunstmus.); Havnen ved Randers (1906, smst.); Zahrtmann i sit atelier, omgivet af sine elever (1910, Fr.borgmus.); Moder og datter på vej til kirke (ca. 1910, Thorvaldsens Med. 1934); Tre malere, Poul S. Christiansen spiller violin for Niels Larsen Stevns og Edvard Weie (1911, Fyns Kunstmus.); Ved Fanø Strand (1911, Vejen Kunstmus.); Sundbyvester (1912, Kbh. Bymus.); Sommeraften i Sønderho (1919, Ribe Kunstmus.); Villa ved Pæstum (1921, smst.); Johs. Jørgensen, Assisi (1922, Fr.borgmus.); Den gamle bro ved Assisi (1922, Storstrøms Kunstmus.); Åen (1925, Fyns Kunstmus.); Nature morte med Goyas radering Kolossen. Sønderho (1934). Grafik: I alt 45 litografier, bl.a.: J.F. Willumsen (1894); Jan Verkade (1894); Kr. Zahrtmann (1918); I alt 97 raderinger, heraf 87 udf. 1932-34; repr. i Kobberstiksaml. Møbler: Udf. af Otto Meyer, J.P. Mørck og især af Brdr. H.P. og L. Larsen; tegn. udkast i Kunstindustrimus.; Georg Jensen Mus. Sølv: Skeer (1903, udf. af Mogens Ballin); Kaffekande, sukkerskål, flødeskål (1906, Georg Jensen Mus.); Teservice med hanke af ibenholt (1913-19, smst.); Vinkande (tegnet 1920, sat i produktion 1925, Kunstindustrimus.); bestik, bl.a. Kongemønsteret (for Georg Jensen); tegn. i Kunstindustrimus.; Georg Jensen Mus. Andet: Bogbind, udf. af Anker Kyster, Petersen & Petersen; egen villa, Norgesmindev. 16, Hell. Skriftlige arbejder: Journal fra en Rejse i 1892, 1955; Optegnelser fra en rejse i Tydskland, Schweitz og Italien, 1967; omfattende virksomhed som kritiker og debattør fra 1880erne.
Kommentarer
Send en kommentar