Constantin Hansen (1804-1880)
Alfabetisk oversigt over københavnermalere (klik på bogstav)
A B C D E F G H I-J K L M N O P Q-R S T-U V-W X-Y-Z Æ-Ø-Å
Constantin Hansen, Xylografi af H-P. Hansen |
Hansen, Carl Christian Constantin, 1804-1880, maler. *3.11.1804 i Rom, ?29.3.1880 på Fr.berg, begr. smst. Forældre: Portrætmaler Hans H. og Henriette Georgine Lie. ~22.5.1846 i Kbh. med Magdalene Barbara Købke, *10.9.1825 i Fr.cia. ?18.3.1898 på Fr.berg, datter af stabskapt., senere oberstløjtn. Niels Chr. K. og Mette Marie Bruun.
Constantin Hansen (1804-1880): Scene på Molo'en ved Napoli, olie på lærred, 1838, 94x118 cm. Billedet blev købt af Den Kongelige Malerisamling, forløberen for SMK. SMK |
Biografi
Constantin Hansen blev født i Rom og døbt i Wien, hvor han blev opkaldt efter gudmoderen, Mozarts enke, Constance Nissen. Som barn prægedes han af faderens holdning til malerens opgaver og kald, og samtidig lærte han ham at tegne. Tolv år gammel blev han optaget på Kunstakademiets bygningsskole, for at uddanne sig som arkitekt. Disse første år påvirkede resten af hans livsværk. De blev grundlaget for hans sikre og logiske kompositioner og veldefinerede rumgengivelse, da han i 1825 skiftede til malerkunsten. Han malede adskillige portrætter under indtryk af faderen og dennes store forbillede Jens Juel, men med søstrene som motiv udviklede han allerede i 1825-27 en selvstændig sans for formens og farvens samspil. I 1828 døde forældrene og en søster af tyfus. Han selv overlevede og boede derefter sammen med Heinrich Eddelien og Jørgen Roed ved Frederiksholms Kanal, et samlingssted for bl.a. Marstrand, Købke, Gurlitt og Bindesbøll. Han knyttede sig til C.W. Eckersberg, og dennes fortrin som lærer kan umiddelbart aflæses af H.s arkitekturmalerier. I 1835 rejste han sammen med medaljør F.C. Krohn gennem Tyskland til Italien. Han besøgte I.C. Dahl i Dresden og gjorde ophold i München. H. rejste ud for at studere arkitekturmaleriet og malede under hele sit ophold i Rom motiver, inspireret af Eckersbergs veduter. Han havde stor forståelse for de arkitektoniske kvaliteter, lyset og den sydlandske atmosfære og understregede det historiske perspektiv ved at fremhæve oldtidens nærhed i den samtidige italienske hverdag. Han hjemsendte i 1838 Et selskab af danske kunstnere i Rom. Motivet repræsenterer flere genrer, både gruppe- og venskabsportrættet og en figurkomposition, som antyder, at han trods erfaringerne fra guldmedaljekonkurrencerne ikke havde opgivet at komponere og male mere krævende opgaver. I Pæstum malede han nogle studier, der peger frem mod friluftsmaleriet i slutningen af det 19. århundrede. Under opholdet i Napoli oplevede han de solbrune fiskerdrenge som levende eksempler på antikke skulpturer, og mens han studerede pompejanske vægmalerier med Hilker og tog til Capri med Købke, forberedte han sin hidtil mest ambitiøse komposition, Scene fra Molo'en ved Napoli. I Rom havde H. og Hilker udarbejdet et forslag til udsmykningen af Københavns Universitets forhal. Det blev approberet i 1843, og i de følgende ti år skabte Hilker og H. den mest helstøbte al fresko udsmykning i Norden i nyere tid, både hvad angår indhold og form. H. sikrede, at den arkitektoniske ramme, Bissens skulpturer og den malede udsmyknings billeder og dekoration indgik i et harmonisk hele. Her demonstrerede han i praksis den ideelle fordring, han senere beskrev i artiklen om De "skjönne" Kunsters Enhed. Udsmykningen er aldrig blevet værdsat efter fortjeneste, bl.a. fordi interessen for de græske guder veg til fordel for de nordiske, som han også selv var optaget af. H. malede et stort antal portrætter, mange af høj kvalitet, fordi han formåede at tilpasse sin sikre formsans og farveholdning til sin fortolkning af de personlige karaktertræk. I Den grundlovgivende rigsforsamling kombinerede han gruppeportrættet med figurkompositionen, udført i historiemaleriets format med alle forgrundens personer i mere end naturlig størrelse, for at udtrykke forventningen til det danske demokrati. H. var alsidigt orienteret og som sådan arvtager af N.J. Abildgaards nyklassicistiske idealer, men han dyrkede også de uprætentiøse motiver fra hjemmet. Med følsomhed ophøjede han kærligheden mellem moder og barn til indbegrebet af den jordiske og himmelske kærlighed. Disse små billeder er karakteristiske for hele hans virke, idet det var hans mål at tydeliggøre den indre sandhed ved hjælp af den ydre virkelighed.
Constantin Hansen (1804-1880): Athenatemplet i Pæstum, 29x30 cm, 1838, olie på papir klæbet på lærred. SMK |
Uddannelse
Elev hos faderen; Kunstakad. Kbh., bygn.sk. 1816; perspektivkl. (G.F. Hetsch) 1820, gipssk. 1824, modelsk. (J.F. Clemens, C.A. Lorenzen, J.L. Lund, C.W. Eckersberg) 1825-33; lille sølvmed. 1826; st. sølvmed. 1829; konk. forgæves om den st. guldmed. 1831 og 1833. Ansættelser: Hos bygm. C. Hornbech 1817-20.
Rejser og udlandsophold
Tyskland, Italien 1835; Rom 1835-44, Napoli, Pompeji, Capri 1838-40; Frankrig, Holland, Belgien 1858; Italien, Rom, Napoli og Pompeji 1873.
Stillinger og hverv
Titulær prof. 1854; medl. af udst.kom. ved Charl.borg 1864; medl. af Akad. skoleråd 1864-67; medl. af Akad. ark.- og modelsk. 1866; vicedir. for Kunstakad. Kbh. 1873-79; etatsråd 1875.
Stipendier og udmærkelser
Fonden ad Usus Publicos 1835-37, forlænget 1837; agreeret ved Kunstakad. Kbh. 1844; receptionsstk. forkastet 1846; udst.med. 1852; statsstøtte 1859, 1868-1880; medl. af Kunstakad. Kbh. 1864; Ancker 1873; Eibeschütz' Pr. 1878; Treschow 1878.
Udstillinger
Charl. Forår 1824-29, 1831-35, 1838-46, 1852,1854, 1858-62, 1864-70, 1872-73, 1875-78; Kbh. Univ. Udst. 1843; Kunstakad., Sth. 1850, 1866; Nord. Kunstudst. 1872; Teaterudst., Kbh. 1898; Raadhusudst., Kbh. 1901; Da. Painters, Guildhall, London 1907; L'art danois, Jeu de Paume, Paris 1928; Mit bedste Kunstværk, Stat.Mus. for Kunst 1941; Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1897; Thorvaldsens Mus. 1991; Auktion 1880.
Constantin Hansen: Meta Magdalene Hammerich og kunstnerens datter Kristiane Konstantin Hansen SMK |
Værker
Portrætter: Fr. Marius Læssøe (?) (1824, Vestsjæll. Kunstmus.); Thorald Læssøe som dreng (ca.1824, Stat.Mus. for Kunst); H.s ældste søster, Ida (1825, smst.); Selvportræt (1825, smst.); H.s søster Alvilda (1825, smst.); G.Fr.F. Runge (ca. 1825, Horsens Kunstmus. Lunden); Frk. Jacobe Baden (1826, Glyptoteket); H.s søstre, Signe og Henriette, læsende i en bog (1826, Stat. Mus. for Kunst); H.s søstre Alvilde, Ida, Henriette (1827, smst.); Selvportræt (1827, smst.); Pastor Jens Bindesbøll (1830, smst.); Caroline Sophie Møller (1830, smst.); Juliane Marie Jessen (1830, smst.); Albert Küchler (1830, Fr.borgmus.); Medaljør Christen Christensen (1831, Hirschsprung); Jonas Collin (1831, smst.); Lone Heilmann (1831, smst.); Konsistorialråd J. Ernst Wegener (1834, Stat. Mus. for Kunst); Birgitte Marie Wegner, f. Bindesbøll (1834, Ordrupgaard); Hanne Wanscher, f. Wegener (1835, Stat. Mus. for Kunst); Kunstnerens hustru (1846, privateje); M.G. Bindesbøll, museets bygm. (1849, Thorvaldsens Mus.); Jonas Collin (1851, smst.); Fru Nana Beutner (1851, Storstrøms Kunstmus.); Kapt. S.N. Beutner (1852, smst.); Margrethe Lehmann (1853, Nasjonalgal., Oslo); Propr. Dankwardt Neergaard til Lille Grundet (1854, Vejle Kunstmus.); Assessor Holger Halling Aagaard og hustru (1854, Sydsjæll. Mus.); N.L. Høyen (1855, Aarhus Kunstmus.); Etatsråd, overretsass. E.M. Weis (1856, smst.); Chr. Winther (1857, Fr.borgmus.); Stiftsfysikus, etatsråd Hans Chr. Weis (1858, Aarhus Mus.); Charlotte Købke (1858, Mus. på Koldinghus); Oline Købke (1861, Aarhus Kunstmus.); Meta Magdalene Hammerich og H.s datter Kristiane (1861, Stat. Mus. for Kunst); Christen Dalsgaard (1862, Vestsjæll. Mus.); Niels G. Rademacher (1862, Fyns Kunstmus.); N.F.S. Grundtvig (1862, Fr.borgmus.); Caroline Amalie Hansen, f. Wichmand, og hendes søn Hans Jørgen (1866, Ribe Kunstmus.); M.G. Bindesbøll (1867, Hirschsprung); Jens Simmelkær Asmussen og Katrine Asmussen som børn (1867, smst.); Pastor Peter Rørdam (1872, Fr.borgmus.); Selvportræt (1874, privateje); Kapt., toldforvalter Adolph Boye (Vestsjæll. Kunstmus.); Fru Marie Dalsgaard (smst.); Peder Roed, maleren Jørgen Roeds fader (u.å. Stat. Mus. for Kunst); Forskellige motiver: Pige med frugter i en kurv (ca. 1827,smst.); Parti af det indvendige af Ringsted K. med C. H. og Jørgen Roed (1829, smst.); Et parti af Chr.borg Slot (1830, Kbh. Bymus.); Amor og håbet (1831, Ribe Kunstmus.); En jæger viser en lille pige sit bytte (1832, Glyptoteket); Mandlig model fra Eckersbergs atelier (1833, Ribe Kunstmus.); Stående model, set fra ryggen (1833, Glyptoteket); Kvinderne ved graven (1833, Øster Broby K.); Trompetertårnets spir. Kronborg (1834, Stat. Mus. for Kunst); Slottet Kronborg (1834, smst.); Bonde fra Sora (1836, Hirschsprung); Et hoved. Egnen ved Valmontone (1836, smst.); Vestatemplet. Piazza Bocca della Verità. Rom (1836, smst.); Fra Forum Romanum (1837, Glyptoteket); Vestatemplet (1837, Stat. Mus. for Kunst); Et selskab af da. kunstnere i Rom ( 1837, smst.); studier til samme (1837, smst. og Skagens Mus.); Studie af italienerbarn (1837, Fyns Kunstmus.); Tempelstudie ved Pæstum (1837, smst.); Via di S. Nicolo da Tolentino (1837, Stat. Mus. for Kunst); Studie af en romersk morraspiller (1837, smst.); Italienerinde (1838, Nordjyll. Kunstmus.); Scene fra Moloen i Napoli (1838, Hirschsprung); Italiensk gejstlig (1838, smst.); En hyrdedreng fra Pompeji (1838, Stat. Mus. for Kunst); Cerestemplet i Pæstum (1838, smst.); Poseidon-templet i Pæstum (1839, Thorvaldsens Mus.); Hvilende model (1839, Glyptoteket); Scene fra Molo'en ved Napoli (1838-39, Stat. Mus. for Kunst); Titusbuen i Rom (1839, smst.); Det indre af S. Maria sopra Minerva, Rom (1839. Nivaagaard); Fiskerdreng ved Capri (1839, Hirschsprung); En bacchant og en kvindelig kentaur (1839, Kunstakad. Kbh.); Kvinde fra Sora. Studiehoved til ung italienerinde (1840, Randers Kunstmus.); Landskab fra Sabinerbjergene (1840, Glyptoteket); Odysseus (1840, Nordjyll. Kunstmus.); Landskab fra Sabinerbjergene (1840, Fyns Kunstmus.); Kentauren Chiron lærer Achilles at spille på lyre (1840-41, Kunstakad. Kbh.); Nøgen dreng stående ved en væg (1840-41, Ordrupgaard); Kristus, der velsigner de små børn (1840-41, Thorup K.); Parti fra Villa Albanis have (1841, Stat. Mus. for Kunst); Udsigt fra indgangen af Villa Albani. Rom (1841, Fyns Kunstmus.); Forum Romanum med Concordiatemplet og Septimus Severus' Triumfbue set fra foden af Capitol (1843, Aarhus Kunstmus.); Udsigt fra indgangen af Villa Albanis have (1844, smst.); Prometheus danner mennesket af ler (1845, Hirschsprung); samme (1845, Stat. Mus. for Kunst); Orfeus opstegen fra Tartaros (1845, smst.); Apollon med Iyren, studie til Kbh. Univ. forhal (1846, smst.); Kristus roser Maria frem for Martha (1846, Valby K.); Marsyas (1849, Aarhus Kunstmus.); Nøgen mandlig model, studie til Kbh. Univ. forhal (1849, Ordrupgaard); En lille pige, Elise Købke, med en kop foran sig (1850, Stat. Mus. for Kunst); En moder med et barn på armen og et andet holdende ved hendes kjole. Kunstnerens hustru, Sigurd Constantin Hansen og Kristiane Constantin Hansen (1851, Vestsjæll. Kunstmus.); Badende og legende drenge (1853, Hirschsprung); Landskab ved Vejle (1853, Fyns Kunstmus.); Landskab ved Bagsværd Sø (1854, Hirschsprung); Ægirs gæstebud (1857, Stat. Mus. for Kunst); studier til samme (1855, smst. og Glyptoteket); Thorvaldsens Museum set fra Nybrog. (1858, Thorvaldsens Mus.); En husmoder ved sin båndvæv taler med to børn (1859, Stat. Mus. for Kunst); Det indvendige af den gamle hammermølle ved Hellebæk (1859, smst.); En moder (kunstnerens hustru) leger med tre af sine børn (1859, Skovgaardmus., Viborg); En moder (Georgia Skovgård) med sine to drenge (1859-60, smst.); Mor med barn, der rækker efter hovedet til sin dukke (1860, Hirschsprung); En konsultation hos lægen, etatsråd Fenger (1860, privateje); Den grundlovgivende rigsforsamling (1862, Fr.borgmus.); studier til samme (1860-61, Hirschsprung og Stat. Mus. for Kunst); Kristus åbenbarer sig for Maria Magdalena på opstandelsens morgen (1862, Benløse K.); Det indre af S. Lorenzo fuori le mura (1867, Stat. Mus. for Kunst); altertavle, Slaglille K. (1867); studier til samme (1867, Vestsjæll. Kunstmus.); Kunstnerens hustru med et barn, der holder på et par kirsebær (1868, privateje); Børn betragter ilden i stueovnen (1868, Aarhus Kunstmus.); Pallas Athenes fødsel. Gentagelse af motivet fra forhallen i Kbh. Univ. (1869, Nordjyll. Kunstmus.); Kristus kommer til de to disciple på vejen til Emmaus (1870, Vejlby K. ved Randers); To romerske morraspillere uden for et osteri (1872, Stat. Mus. for Kunst); Protagoras (1865-1875, privateje); Kunstneren og hans hustru banker på Himmeriges port (1879, privateje); Rumudsmykninger: H.E. Freunds bolig (1831, Materialgården Kbh.); Ny Vesterg. 13, Kbh. (1855-57); Kristus og de tolv apostle (1860, Roskilde Domk.); De ni Muser (1874, Det kgl. Teaters loft (udf. af Carl Fr. Aagaard). Tegninger og skitsebøger: Kobberstiksaml., Det kgl. Bibl., Kunstindustrimus, Saml. af Ark.tegn. Kunstakad. Kbh.
Kommentarer
Send en kommentar