Erik Hoppe (1897-1968)
Alfabetisk oversigt over københavnermalere (klik på bogstav)
A B C D E F G H I-J K L M N O P Q-R S T-U V-W X-Y-Z Æ-Ø-Å
 |
| Erik Hoppe: Selvportræt, 1924, 61x64 cm. SMK |
Hoppe, Erik, 1896-1968, maler. *19.6.1896 i Ødis ved Kolding, ?21.5.1968 i Kvam, Norge. Forældre: Landmand Christian H. og Mariane Krog-Meyer. ~13.7.1936 i Kbh. med Edith Hommerstad, *24.9.1913 i Drammen, Norge, datter af optiker Ola H. og Clara Jonsen.
 |
| Erik Hoppe: Parti fra Søndermarken. Sign. Hoppe. Olie på lærred. 44×57 cm Bruun-Rasmussen, 2024 |
Biografi
Erik Hoppe malede ikke modernistisk, endsige avantgardistisk, dvs. ud fra et brud med den foregående periode. Hans ambitioner havde intet med kunstteorier, effekter og succes at gøre, men meget med ham selv og hans tid, med byen og parkerne og almindelige mennesker. Hans motiver er topografisk helt ligetil. Han redegør for, hvordan Søndermarken ser ud, med plæner, stier, træer og bænke og med det liv, som udfolder sig i den, og han viser os det norske landskab med dale og åse. Eller han maler huse og pladser i byen med den trafik, som tilfældigt passerer forbi. Jo bedre han kendte motivet, des bedre kunne han ignorere det, som i de billeder, hvor hans kone lå model for en klat blåt i det grønne. Derfor malede han i serier af samme motiv, og med fortroligheden fulgte befrielsen og det nødvendige spillerum for det skjulte motiv, som var af sjælelig art. Men han sprængte aldrig forsætligt de traditionelle grænser, han udstillede ikke sine farvestudier, selvom vi oplever dem som billeder, og balancen mellem objektiv iagttagelse og subjektiv tolkning skiftede fra billede til billede for at slutte som farve, der bevæger sig over lærredet i overensstemmelse med hans sinds rytme. Det altafgørende var det koloristiske samspil mellem farverne, billedets farvemening. Fra han var barn og til 1936 boede H. med sin mor og søster, først i Roskilde, siden i København. Han blev malersvend, men det var på sine tegninger, han blev antaget på Kunstakademiet. Fra denne periode stammer venskabet med Jens Søndergaard og Niels Lergaard. De var enspændere, men fælles om troen på, at det var meget lidt, andre kunne lære dem. Enhver måtte selv finde sin udtryksmåde. Alle 3 valgte naturen som deres foretrukne medium. For H. var naturen Søndermarken og Gudbrandsdalen. Fra sidst i 1920rne stammer en række allé-billeder, som har givet ham prædikatet mørkemaler. Det er store, dybe billeder. Jordfarverne er snart tykt og furet, snart laserende og hastigt påført, og samværet mellem de store personer, som færdes i tusmørket under træerne, er molstemt. Et andet motiv var krohaven med de hvidmalede borde bag Lindekroen på Roskildevej, og udsigten over Hauchsvejs tage fra hjemmet på Gl. Kongevej. To gange portrætterede H. sin mor. Det er skæbnebilleder og hovedværker i dansk kunst, malet med dyb indsigt i det menneskelige og en intensitet, som skyer alle ydre effekter. Efter moderens død i 1934 blev han hjemløs i et par år, og en ny motivkreds dukkede op. Først Frederiksholms Kanal, derefter Wilders Plads i storladne, stærke billeder. Den koloristiske bas tildeltes husene, som i modlys vokser forunderligt i styrke under himlens lyse flade. Her og der ses allé-billedernes store forgrundsfigurer, men uden deres fordums magi. Til gengæld komponerede han mere bevidst med flader og perspektiv, hvilket i en kort periode førte til et næsten abstrakt formsprog. Han eksperimenterede, men konkluderede, at det naturalistiske maleri var forbi, og at være abstrakt var "for billigt sluppet". I stedet koncentrerede han sig om "at finde lyset, og farven i lyset!". Ved næsten videnskabelig analyse søgte han sit mål. Han fandt på at placere en refleksskive af sølvpapir eller et blankt dåselåg på jorden mellem lærred og motiv. I genskinnet så han de yderpunkter, hvorimellem farven skulle bevæge sig. Hans palet var altid et lærred, hvor farverne blev presset ud langs kanten og blandet. Derefter blev de flyttet over til andre lærreder, hvor nuancerne blev afprøvet. Ved tilføjelsen af et motiv blev flere sådanne paletter til billeder. Farverne blev blandet i naturen, selvom arbejdet ofte afsluttedes indendørs. I Søndermarken forlod han Norske Allé og malede fra 1934 og gennem en halv snes år åbne plæner med små figurer, lyst, let og harmonisk. Træerne vokser ind i himlen, og livet består af stilfærdigt samvær i solen. Grønt og okker flettes blidt omkring en pige i blåt mellem kølige skygger. I anledning af hans første separatudstilling i Kunstforeningen i København i 1945 karakteriserede maleren Mogens Andersen hans kunst "som mere abstrakt end de abstraktes, og mere realistisk end alle sociale realisters tilsammen". 1942 havde H. og hans familie købt hus i havekolonien Engvang, og fra 1948 ejede hans kone en lille gård i Kvam, i Gudbrandsdalen. Dermed kom Norge for alvor ind i H.s liv, først med billederne fra Leine Sæter 1948 og derefter, til hans død, med udsigten fra gården i Kvam. I Norgesbillederne, hvad enten de er malet i olie eller akvarel, blev lyset og solen det egentlige indhold og åsens silhuet en signatur. Og den norske erfaring smittede af på arbejdet i Søndermarken. I 1940rne skete der en stramning af H.s farvespændinger, kombineret med en næsten kalligrafisk penselskrift. De harmoniske, koloristiske valgslægtskaber reduceredes. En lys violet vandt indpas, og kontrasterende farvestrøg blev lagt som stave og pletter. Det følgende årti rummede mange kontraster, voldsomme farver, drastisk forenklede figurer og skitseagtige kompositioner suverænt gennemført. Blandt disse er enkelte bybilleder foruden landskabsmotiver, som hverken er norske eller danske, men skabt af H. selv, en af vort århundredes største kolorister.
 |
Uddannelse
Malersv.; tegneundervisn. hos Jules Schyl; forb. til Kunstakad. hos Hans Mülenberg og Gustav Vermehren; Kunstakad. Kbh. (Ejnar Nielsen og P. Rostrup Bøyesen) 3 semestre 1918-20.
Rejser og udlandsophold
Paris 1934; Norge 1936-68, afbrudt af krigen; bosat i Kvam, Gudbrandsdalen i vinterhalvåret fra 1948; Paris og Firenze 1963.
Stillinger og hverv
Stipendier og udmærkelser
Hielmstierne-Rosencrone 1926, 1928-29; Ronge 1930-31; Bielke 1931-32; Dalsgaard 1931; Oluf Hartmann 1933; Rundskuedagens Stip. 1933; Journalistforb. Legat 1933; Carlsons Pr. 1936, 1941; I.R. Lund 1939; Kaufmann 1940; Suhr 1941; Carlsons Legat 1942-43; Larsen Stevns 1944; Eckersberg Med. 1945; Zach. Jacobsen 1951; Marie Lehmann 1951; Thorvaldsens Med. 1961; Ancker 1962; på finansloven 1962; Rockwool-pr. 1966.
Udstillinger
KE 1920-21, 1926-27, 1929-30; Det da. Kunststævne, Forum 1929; Grønningen 1929, 1936, 1938-41, 1943-46, 1948, 1950, 1952, 1954-57, 1959, 1961, 1963, 1965, 1969 (mindeophængn.); Rundskueudst. 1930, 1935; Den frie Udst. 1933; Arnbaks Kunsthdl., Kbh. 1936-46, flere gange hvert år; Arte Nordica Contemporanea, Pal. delle Espo., Rom 1955; Nord. konst 1953-1963, Ateneum, Helsinki 1963; Da. kunst 1915-1945, Kunstforen., Kbh. 1976; Nogle da. kunstnere efter 1945, smst. 1976; Erling Koefoeds saml., Nikolaj, Kbh. 1980. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1945, 1957, 1969 (mindeudst.), 1986 (alle retrosp.); Arnbaks Kunsthdl., Kbh. 1946; Virkelighed og Fabel, Birchs Kunsthdl., Kbh. 1951; Kunstnernes Kunsthdl. 1960 (retrosp.); Aarhus Kunstmus. 1969 (mindeudst.).
 |
| Maleri Erik Hoppe motiv Frederiksholms kanal |
Værker
Selvportræt (1915); Maler i park, på bagsiden nature morte (1917, Varde Mus.); Sommerdag i Søndermarken (ca. 1917); Parti fra Nexelø (1919, Skive Kunstmus.); Selvportræt (ca. 1923); Selvportræt (1924, Stat. Mus. for Kunst); Udsigt over tage, Hauchsvej (1925, smst.); Forårsbillede, Frederiksberg Have (1926, smst.); Mor og datter (1928, Storstrøms Kunstmus.); En krohave i regnvejr, Lindekroen (1929); Studie i en allé (1929, Horsens Kunstmus. Lunden); Allé i Søndermarken, to piger (1929, Louisiana); Pige på Frederiksberg Runddel (erhv. 1929, Stat. Mus. for Kunst); Vinterdag, Lindekroen (erhv. 1931, smst.); Kvinde i allé (1932, Louisiana); Min mor (1932, Stat. Mus. for Kunst); Septemberdag, Søndermarken (1934, smst.); Udsigt fra Thorvaldsens Museum mod Frederiksholms Kanal (erhv. 1935, Trapholt); Frederiksholms Kanal (1935, Esbjerg Kunstmus.); Wilders Plads (ca. 1936); Udsigt, Sundby (erhv. 1938, Horsens Kunstmus.); Pige i Søndermarken (1940, Stat. Mus. for Kunst); Udsigt mod solfyldt plæne med mennesker, Søndermarken (1942-43, Esbjerg Kunstmus.); Bleg septembersol, lys og skygge i Søndermarken (1943); Junidag, Søndermarken (1943-44); Figur på plæne (erhv. 1944, Stat. Mus. for Kunst); Sommerdag, Søndermarken (1946, Randers Kunstmus.); Bragernes kirke, Drammen (1946, Stat. Mus. for Kunst); Aftenbillede, efterårsstudie (1947, smst.); Leine Sæter, Norge (1948); Aftenlys (ca. 1951, Vejen Kunstmus.); Dreng og åsene mod vest, Kvam (1954); Portræt af Johs. Valeur (1955); Vintersol, Norge (ca. 1962); Kludebillede (1964-65); Søndermarken, efterår (1966, Rockwool); Stue, Kvam (1967).
Kommentarer
Send en kommentar