Vilhelm Lundstrøm (1893-1950)
Alfabetisk oversigt over københavnermalere (klik på bogstav)
A B C D E F G H I-J K L M N O P Q-R S T-U V-W X-Y-Z Æ-Ø-Å
 |
| Vilhelm Lundstrøm 1916 foran "Komposition 2" |
Lundstrøm, Vilhelm Henry, 1893-1950, maler. *26.5.1893 i Kbh., ?9.5.1950 smst., begr. smst. (Sundby Kgrd.). Forældre: Telegrafbud Carl Vilhelm L. og Caroline Amalie Davidsen. ~7.6.1923 i Paris med maleren Yrsa Hansen (se Lundstrøm, Yrsa), *18.6.1890 i Kbh., ?4.12.1954 smst., datter af gross., senere dir. Axel Thorvald H. og Gunilda Selma Wilhelmina Kockum.
 |
| Vilhelm Lundstrøm: Opstilling. Gul kande og rød krukke. Sign. på bagsiden VL 44. Olie på lærred. 46×36 cm Bruun-Rasmussen, 2024 |
Biografi
Vilhelm Lundstrøm var en af de yngste i den kreds af kunstnere, der skabte den tidlige danske modernisme. Han debuterede i al stilfærdighed i 1916 med en række små, afdæmpede opstillinger i en sart gråtoneskala, men i løbet af de følgende år skulle han vise sig som et af de mest radikale medlemmer af den gruppe, der havde skabelsen af en helt ny kunst som sit erklærede mål. Allerede i 1917 placerede L. sig centralt i dansk kunstliv og -debat, da han som den første herhjemme udstillede collager. Året efter introducerede han det non- figurative billede, bl.a. i form af en række montager, hvis hovedbestanddel var bræddestykker, de såkaldte "pakkassebilleder". Det var tydeligt, at den franske kubisme havde ansporet L. til disse eksperimenter, skønt han på dette tidspunkt endnu ikke havde været i Paris og stiftet bekendtskab med denne ved selvsyn. Som mange andre af tidens unge kunstnere, der udfoldede sig i krigsårenes hektiske københavnske kunstliv, kendte han de nye retninger på anden hånd, når bortses fra enkelte eksempler i grosserer Tetzen-Lunds samling. Han orienterede sig bl.a. gennem de unge kunstneres kampskrift Klingen, som han selv flittigt leverede litografier til i årene 1919-20. L. skilte sig ved sin radikale materiale- og genstandsbetoning ud fra hovedtendensen i den danske modernisme, der bevægede sig i retning af det dekorative, og i sit konsekvente opgør med maleriets virkelighedsillusion kom han til at stå som modernismens frontfigur i de sidste år af 1. verdenskrig og tiden umiddelbart derefter. Sammenlignet med de fleste danske modernister stillede L. sig meget frit og bevidst undersøgende til de udenlandske avantgarderetninger. Efter i dialog med kubismen at have gennemprøvet de geometriske grundformer og anvendelsen af præfabrikerede materialer, gik L. videre til andre spørgsmål, men fortsat søgte han mod grænserne for maleriet. I den såkaldt "krøllede" periode, ca. 1919-22, behandlede han farvesubstansen med lystfyldt brutalitet, og iscenesatte motiverne, f.eks. Frokost i det grønne, højst ukonventionelt og tilstræbt respektløst. Under det lange ophold i Sydfrankrig 1923-32 fattede L. interesse for den geometriske billedkonstruktion og monumentalitetssøgen, som var kendetegnende for flere af de efterkubistiske, europæiske retninger. Igen udviklede han hurtigt sin selvstændige, let kendelige form, der satte tingenes koncentrerede, kraftfulde volumen i centrum. Han arbejdede især med opstillinger, der kombinerer stram fladekomposition med udpræget tredimensionalitet, og med figurmotiver, især af kvinder opbygget af store, forenklede former. Denne fase kulminerede i mosaikkerne til Frederiksberg Svømmehal med deres forening af klassisk ro og moderne, naturlig nøgenhed. 1920rne igennem stod L. som den centrale skikkelse i sammenslutningen De fire, der var vokset ud af samarbejdet om tidsskriftet Klingen, og som længe søgte at holde troen på den radikalt nye kunst oppe blandt danske modernister og det publikum, de havde fået i tale under 1. verdenskrig. For mellemkrigstidens kulturradikalisme kom L. til at stå som den, der bedst havde realiseret idealet om den på en gang revolutionære og almengyldige kunst, den nye saglighed, der skulle befri skønheden fra bindingen til det kostbare og klassebestemte. PH udlagde L.s kunst i talrige artikler, mens L. ikke selv gav sig af med at formulere sine intentioner på skrift. Til gengæld stod han livet igennem gerne sammen med de nye generationer, f.eks. med de unge abstrakte på udstillingen "13 kunstnere i Telt" i 1941. Også i L.s sene arbejder er opstillingen og enkeltfiguren de foretrukne motiver, og han fortsatte livet igennem med at hylde den geometriske forenkling. Men mens farvespektret tidligere ofte havde været begrænset, udvidede det sig nu til at omfatte alle grundfarverne. Herved gik en del af den rumlige fylde og koncentration tabt, mens en ny spænding mellem farvekraft og rum blev vundet. I sine sidste år var L. en afholdt lærer ved Kunstakademiet.
 |
| Vilhelm Lundstrøm: Selvportræt, 1919 eller 1920. 94x119 cm. Foto: Bruun-Rasmussen. |
Uddannelse
I malerlære hos Nielsen & Berg, Kbh. 1908-12; samtidig på Tekn. Sk.; Kunstakad. Kbh. (bl.a. P. Rostrup Bøyesen) 1913-15; endv. flere croquissk.
Rejser og udlandsophold
Berlin 1914; Firenze, Rom, Napoli, Pompeji 1920 (s.m. Kamma og Axel Salto), hjemrejse over England; Paris 1921 (s.m. Svend Johansen), 1938-39; Bormes, Sydfrankrig 1922 (s.m. samme, Karl Larsen og Axel Salto), herfra til Venezia og Firenze, hjemrejse over Paris; bosat i Cagnes-sur-Mer, Sydfrankrig 1923- 32.
Stillinger og hverv
Medl. af censurkom. for KE 1935, 1945-46; medl. af Akad.rådet 1937; prof. i malerkunst ved Kunstakad. Kbh. 1944-50; medl. af Modstandsbevægelsens kunstneriske udv. 1945; af best. for V. Laubs Legat 1947; af Akad.rådets Altertavleudv. 1947-48.
Stipendier og udmærkelser
Kaufmann 1923; Akad. 1924, 1929-30; J.R. Lund 1925, 1932; Dronn. Alexandra 1927; Foltmar 1929; Oluf Hartmann 1931; Villiam H. Michaelsen 1935; Ancker 1941.
 |
| Vilhelm Lundstrøm: Portræt af hustruen, Yrsa Hansen, 1931, 81x102 cm. Bruun-Rasmussem, 2000 |
Udstillinger
KE 1916-18, 1921, 1941; Moderne Kunst, Århus Kunstbygn. 1918; Nyere da. Kunst, Liljevalchs, Sth. 1919; De Fire 1921, 1923-25, 1928, 1930 (De 4 2 + 1, dvs. L. og Svend Johansen, suppleret med Sophus Claussen); Salon d'Automne, Paris 1922; Expo. Franco-Scand., Maison Watteau, Paris 1923; Nord. Konst, Göteborg 1923; Moderne da. Malerkunst, Charl.borg 1925; Da. Nat. Exhib., Brooklyn Mus. 1927; Unionalen, Sth. 1927; Da. Målarkonst, Helsingfors 1928; Nord. Kunst, Kunsthalle, Kiel 1929; Det da. Kunststævne, Forum 1929; Den da. Kunstudst., Kunstnernes Hus, Oslo 1931; Neuere dä. Malerei, vandreudst., Tyskland 1932; Grønningen 1933, 1936, 1940; Den fynske Forårsudst. 1934; Rundskueudst. 1936; Da. Udst., Budapest, Riga 1936; Grafisk Kunstnersamf. 1937; Tegneudst., Stat. Mus. for Kunst 1940-41; Da. Maleri og Skulptur i Dag, smst. 1941; 13 Kunstnere i Telt, Bellevue 1941; Dek. Kunst, Lund 1941; bien., Venezia 1942, 1952; Nord. Konst, Mässhallen, Göteborg 1943; Nord. Kunstforb., Oslo 1946; Da. dek. konst, Liljevalchs, Sth. 1950; Ny Carlsbergfondets jub.udst., Charl.borg m.fl. 1952; Kunst i skolen, vandreudst. 1952-53; Da. Nutidskonst, Riksförb. vandreutst., Sverige 1953; Arte Nordica Contemp., Pal. delle Espo., Rom 1955; Dönsk List, Listasafni Ríkisins, Island 1956; Modern Da. Painting and Sculpture, Glasgow Mus. 1956; The Arts of Denm., vandreudst., USA 1960-61; Da. Udst., Ljubljana 1961; Med Dannebrogen i topp, Liljevalchs, Sth. 1961; 500 års da. portrætter, Charl.borg 1961; Da. Kunst, Riksgal., Oslo m.fl. 1962; Anna og Kresten Krestensens saml., Malmö Mus. 1963; Le Danemark, ses Tresors, son Art, Louvre 1965; Collagen i Danm. fra V.L. til i dag, Herning Hallerne 1967; L'Art en Europe autour de 1918, Strasbourg 1968; Da. konst från Skovgaard till Heerup, Vikingsbergs Konstmus., Hälsingborg 1970; Da. kunst 1915-1945, Kunstforen., Kbh. 1976; Erling Koefoeds saml., Nikolaj, Kbh. 1980; Jub.udst., Kunstnernes Hus, Oslo 1980; De Danske, Liljevalchs, Sth. 1984-85; Den globale dialog, Louisiana 1986; Konkret i Norden 1907-1960, Brandts Klædefabrik m.fl. 1988. Separatudstillinger: Triangeludst., Ovenlyssalen, Kbh. 1919 (s.m. Karl Larsen og Aage Wiboltt); Kunsthallen, Kbh. 1932; Kunstforen., Kbh. 1935; Alfred Andersens Kunsthdl., Kbh. 1939-45; Charl.borg m.fl. 1951 (mindeudst.); Kunstforen., Oslo 1962; Kildeskovshallen, Gent. 1976; Aarhus Kunstmus. m.fl. 1977-78; Den krøllede L., Kunstforen., Kbh. 1981; Gal. Føniks, Charll. 1988; Charl.borg m.fl. 1993- 94.
Værker
Venus' fødsel (1916); Opstilling (collage, 1917); Vindueskarm med montage (1917, Aarhus Kunstmus.); Det andet bud (1918, Stat. Mus. for Kunst); Opstilling (1918, Fyns Kunstmus.); Nature morte (1918, Nasjonalgal., Oslo); Dagen derpå (montage, 1919, Louisiana); Chanson sans paroles (montage, 1919, Nordjyll. Kunstmus.); Kubismens forklaring (1919); Farvel til kubismen (1919); Opstilling med krukke, sovsekande og flaske (1920, Stat. Mus. for Kunst); Selvportræt (1920, Nordjyll. Kunstmus.); Frokost i det grønne (1920, Louisiana); De fire. Hommage aux peintres artistes (1920, Nordjyll. Kunstmus.); Stilleben (1920, Göteborgs Konstmus.); Selvportræt (1921, Fyns Kunstmus.); De fire årstider (4 mal., 1921, Aarhus Kunstmus.); Opstilling med franskbrød og flaske (1920-21, Nordjyll. Kunstmus.); Emil Bønnelycke (1921); Robert Storm Petersen (1922, Esbjerg Kunstmus.); Dobbeltportræt. To søstre (1923, Stat. Mus. for Kunst); Efter badet (1924, smst.); Dobbeltportræt. Bryllupsbillede (1925); Opstilling med kande (1925, Louisiana); Nature morte (o. 1925, Fyns Kunstmus.); Tusnelda Sanders (1927, Nasjonalgal., Oslo); Ole Vinding (1927, Randers Kunstmus.); Nana Vinding (1928); To stående, nøgne kvinder (1927, Stat. Mus. for Kunst); Nature morte med bog og flaske (1927, smst.); Nature morte med vandkande og håndklæde (1929, smst.); Nature morte (1929, Aarhus Kunstmus.); Figurbillede. Moder med barn (1929, Fyns Kunstmus.); Stående model (1930-31, Malmö Mus.); Stående model (1930-31, Louisiana); Arkitekturen (1932, Nasjonalgal., Oslo); Portræt af Anny Nissen (1932); Opstilling med hvid kande, appelsin og bog (1932-33, Stat. Mus. for Kunst); Opstilling (1937, Malmö Mus.); Portræt af Yrsa (1940, Stat. Mus. for Kunst); Opstilling (1943, Fyns Kunstmus.); Model (1944, Esbjerg Kunstmus.); Opstilling (1941, Aarhus Kunstmus.); Nature morte (1945, Fyns Kunstmus.); Bodil Ipsen (1949); tegn. og grafik i Kobberstiksaml. Udsmykning: Fr.berg Svømmehal (mosaik, 1935-38, kartoner i Scand. Congress Center, Århus).
- Hanne Abildgaard, Tidlig modernisme, Ny dansk kunsthistorie bind 6, København 1994.
- Hanne Abildgaard et.al., Kunstnersammenslutningen DE FIRE, Svend Johansen – Karl Larsen – Vilhelm Lundstrøm – Axel Salto, Aalborg 1996.
- Lennart Gottlieb, Skandaler – danske kunstskandaler, Århus 1999.
- Liza Burmeister Kaaring, ”Lundstrøm som klarsynet ironiker. Præsentation og fortolkning af Lundstrøms maleri Manden der ser alt”, SMK Art Journal 2008-09, København 2009.
- Aksel Rode, ”Af en samtale med maleren Vilhelm Lundstrøm”, særtryk af Tilskueren,1939.
- Axel Salto, Kronik i Berlingske Aftensavis 13. nov. 1950.
- Poul Uttenreitter, Vilhelm Lundstrøm, Vor Tids Kunst nr. 13, København 1933.
- Preben Wilmann og Marianne Brøns, Lundstrøm, København 1977.
- Mikael Wivel, Dansk kunst i det 20. århundrede, København 2008.
- Dorthe Aagesen, ”Mellem tradition og modernitet. Billedkunst 1900–1954”, Kunstakademiet 1754-2004, særtryk Kunstakademiet 2004.
Kommentarer
Send en kommentar