David Monies (1812-1894)

                    Alfabetisk oversigt over københavnermalere  (klik på bogstav) 

A  B  C  D  E  F  G  H  I-J  K  L   N  O  P  Q-R     T-U  V-W  X-Y-Z  Æ-Ø-Å

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


David Monies (1812-1894): Selvportræt, ukendt år


Monies, David, 1812-1894, maler. *3.6.1812 i Kbh., ?30.4.1894 på Fr.berg, begr. i Kbh. (Mosaisk Vestre). Forældre: Cigarfabrikant Salomon M. og Frederikke Soldin. ~14.11.1837 i Kbh. med Bolette Jacobson, *14.10.1810 smst., ?6.7.1889 på Fr.berg, datter af købmand Isac Noa J. og Sara Heimann.


David Monmies Strandparti med fiskegrej hængt til tørre. Usigneret. Verso betegnet. Olie på lærred monteret på lærred. Lysmål 44×33.
Bruun Rasmussen 2024


Biografi

David Monies udviste tidligt evner i tegnekunsten, og han kom som 12-årig, trods familiens fattigdom, på Kunstakademiet. Han ernærede sig allerede da ved at tegne portrætter, og fra 1830rne blev han en af landets mest efterspurgte portrætmalere. Det er da også først og fremmest for rækken af solidt udførte portrætter, eftertiden vil huske ham. Hans karakteristik er sjældent dybdeborende, og malerisk spores der ofte nogen tørhed. Hans portrætter, især skuespillerportrætterne, er værdifulde for deres dokumentariske udsagn, idet det altid lykkedes for ham at opnå stor portrætlighed. Han udførte en del af sine portrætter i litografier af høj kunstnerisk kvalitet, hvorfor de vandt stor udbredelse og popularitet. Det samme gjaldt hans skildring af soldaternes hjemkomst i 1849. I samtiden værdsattes endvidere hans genrebilleder, der trods deres småborgerlige lune ofte er lovlig udpenslede i deres forsøg på at fastslå en sentimentalt-naiv pointe.

Soldaternes indtog i København 1849. I baggrunden porten fra Strøget ind til Helligsåndskirken. Olie på lærred, 1850
Frederiksborg Slot


Uddannelse

Kunstakad. Kbh. 1824, tegn. i figursk. 1826, modelsk. 1827, lille sølvmed. 1827, lærte genre- og portrætmaleri hos J.L. Lund, st. sølvmed. 1832, forlod Akad. nov. 1833.

Rejser og udlandsophold

Tyskland (München) og Paris 1835- 37.

Stillinger og hverv

Stipendier og udmærkelser

Fonden ad Usus Publicos 1836; agreeret ved Kunstakad. Kbh. 1847, medl. 1848; titulær prof. 1859; Ancker 1867.

Udstillinger

Charl. Forår 1827-30, 1832-35, 1837-40, 1842-54, 1856-61, 1864-67, 1869-73, 1875-76, 1878-79, 1881-83, 1886, 1891-93; Kbh. Univ. 1843; Kunstakad., Sth. 1850, 1866, 1868; verdensudst., Paris 1855, London 1862; Nord. Kunstudst., Kbh. 1872, 1883, 1888; Theaterudst., Kbh. 1898; Raadhusudst., Kbh. 1901; Da. jødiske Kunstnere, Kunstforen., Kbh. 1908; Miniatureudst., Ole Haslunds Hus, Kbh. 1910; Da. Lægeportrætter, Axelborg, Kbh. 1922; Kunstværker tilh. Kunstakad., Kunstforen., Kbh. 1929; De ukendte guldaldermalere, smst. 1982; Inden for murene, smst. 1984; Det kgl. Teaters kunstsaml., Fr.borgmus. 1985.

FAMILIEHYGGE I DYREHAVEN
"Et kaffeselskab ved et skovløberhus" 1856.


Værker

Nørrevold set fra hjørnet af Tornebuskegade (ca. 1845, Kbh. Bymus.); Episode fra soldaternes hjemkomst i septemberdagene 1849 (1850, Fr.borgmus.); Vægteren på nytårsvisit, Køkkenscene (1855, Stat. Mus. for Kunst); Et kaffeselskab ved et skovløberhus (udst. 1856, smst.); En køkkenscene (1861, Thorvaldsens Mus.); Interiør fra en høkerbutik (ca. 1865, Kbh. Bymus.); Varme kartofler (1867, Göteborgs Konstmus.); En tjenestepige viser sin kærestes portræt til en grønthandlerske (1880, Stat. Mus. for Kunst); Charlottenlund Skov med et af de gamle beværtningstelte (Nordjyll. Kunstmus.); Alderdom og ungdom (Aarhus Kunstmus.). Portrætter: Caroline Nielsen (ca. 1830, Det kgl. Teater); Professor, dr.med. J.D. Herholdt (1832, Stat. Mus. for Kunst); Overrabiner Abraham Alexander Wolff (1833, Fr.borgmus.); Skuespilleren Carl Winsløw (1834, Det kgl. Teater); Selvportræt (München 1835); Skuespilleren Ferdinand Lindgreen (1837, Det kgl. Teater); Etatsråd, rådmand W.F. Duntzfelt (udst. 1838, Kbh. Bymus.); Etatsrådinde Duntzfeldt (udat., Trapholt, dep. Koldinghus); Syngemester Giuseppe Siboni (1838, Fr.borgmus.); P.J. Frydendahl (1838, Det kgl. Teater); G.F. Hetsch (1843, Fr.borgmus., ca. 1844, Kunstakad. Kbh.); Ferdinand Hoppe (tilskr., 1845, Det kgl. Teater); Frederik VII (1847, Fr.borgmus.); Jørgen Hansen Koch (1848, Kunstakad. Kbh.); J.P. Møller (medlemsstk. 1848, smst.); Claus Chr. Schiønning (1850, Fr.borgmus.); Grevinde Danner (1850, Jægerspris); Anna Nielsen (1857, Det kgl. Teater); Nicolai Peter Nielsen (1862, smst.); Sofus Aug. Vilh. Stein (1866 el. 1868, Fr.borgmus.); J.C. Chr. Brosbøll (Carit Etlar) (1867, smst.); Arkitekten J.D. Herholdt (1880, smst.); Michael Nathan (1880, Kunstakad. Kbh.); Rosette Nathan, f. Wulff (smst.); Simon Aron Eibeschütz (smst.); Hedevig Margrethe Thomsen, f. Jürgensen (Stat. Mus. for Kunst); desuden repr. i Teatermus.; Øregaard Mus.; Malmö Mus.; Kbh. Univ. Grafik og tegninger: Kobberstiksaml.; Hirschsprung.

(Weilbach)


Links

Signaturbogen 2.0

Link til malerisamling på Facebook - I - Dansk Guldaldermaleri

Litteratur

---------------------------------------------

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Søren Christian Bjulf (1890-1958)

Folmer Bendtsen (1907-1993)

Victor Brockdorff (1911-1992)