Karl Jensen (1851-1933)
Alfabetisk oversigt over københavnermalere (klik på bogstav)
A B C D E F G H I-J K L M N O P Q-R S T-U V-W X-Y-Z Æ-Ø-Å
Karl Jensen, 1851-1933 |
Jensen, Karl Georg, 1851-1933, maler. *22.11.1851 i Holstebro, ?23.5.1933 i Nyhuse ved Hillerød, urne på Nyhus Kgrd. Forældre: Købmand Søren Harpøth J. og Christine Møller. Ugift.
Karl Jensen: Interiør fra Rosenborg Slot. Sign. K. J. Olie på lærred. 46×59. Bruun-Rasmussen, 2022 |
Biografi
Karl Jensen arbejdede i begyndelsen som landskabsmaler, ofte baseret på friluftsstudiet, men specialiserede sig senere i arkitekturmaleriet. Som arkitekturmaler evnede han trods den detaljerede form at skabe en malerisk helhed. Gennem Karl Madsen stiftede han bekendtskab med den japanske kunst og det nyere franske maleri. Begge dele dyrkede han senere på egen hånd under et ophold i Paris. Han forblev dog valørmaler med udpræget sans for farvens stemningsgivende nuancer, hvilket fik stor betydning for bl.a. Vilh. Hammershøi. I modsætning til denne valgte J. som regel at lade sine interiører stå mennesketomme. Fornemst er hans stilfærdige, men indtrængende kirke- og slotsinteriører. Som kunstner og som menneske levede han et tilbagetrukket liv, og hans produktion er forholdsvis beskeden, kun på ca. 200 malerier, men de udgør en udsøgt helhed af stor koloristisk forfinelse. Han ophørte omkring 1924 helt med at male på grund af tiltagende synssvækkelse.
Blegdamsfælled (Nørre Fælled) med Holger Danskes Briller. Maleri af Karl Jensen efter 1890 |
Uddannelse
I klejnsmedelære først i Holstebro og Viborg, derefter i Kbh. fra 1871, blev svend hos Doberck; dimitt. af C.V. Nielsen; Kunstakad. Kbh. i alm. forb.kl. (Fr. Vermehren) jan. 1873-79; en tid elev af Harald Foss; muligvis privatelev af Kr. Zahrtmann fra 1880.
Rejser og udlandsophold
Fodtur fra Helsingborg til Göteborg, derfra med damper til Fr.havn og videre til Skagen april 1876 (s.m. Karl Madsen); Paris og Lübeck 1889 (s.m. Niels Skovgaard); via Rostock, Schwerin, Lübeck og Hamburg (s.m. Nic. Lützhøft, Th. Oppermann, Albert Gottschalk og Elise Konstantin-Hansen) til Berlin 1890 (her s.m. Karl Madsen); Halland 1890 (s.m. Niels Skovgaard); Rom 1894.
Stillinger og hverv
Stipendier og udmærkelser
Mention Honorable, Paris 1889; Raben-Levetzau 1905; Sødringske Legat livsvarigt fra 1914; Thorvaldsens Med. 1926; P.A. Schou 1926.
Udstillinger
Charl. Forår 1879-87, 1889-91; Nord. Kunstudst., Kbh. 1888; verdensudst. Paris 1889, Chicago 1893; Internat. Kunst-Ausst., Berlin 1891; Moderne da. Kunst, Kunstforen., Kbh. 1890; Den frie Udst. 1892, 1894, 1902-03, 1905-10, 1911 (Eft.), 1915, 1919-20, 1922-23, 1926, 1934 (mindeudst.); Konst- och industri-utst., Sth. 1897; KE 1908, 1910; Nyere da. kunst, Liljevalchs, Sth. 1919; Da. Kunststævne, Forum 1929; Den da. kunstudst., Oslo 1931; For hundrede år siden, Danm. og Tyskland, Stat. Mus. for Kunst m.fl. 1981-82; Dengang i 80-erne, Kunstforen., Kbh. 1983. Separatudstillinger: Winkel & Magnussen, Kbh. 1909 (s.m. bl.a. Chr. Clausen), 1916; Kunstforen., Kbh. 1927; Chr. Larsen, Kbh. 1933 (mindeudst.); Kunstakad. Jub.udst., Charl.borg 1954; Hedens malere, Herning Kunstmus. 1982.
Karl Jensen: "Helligaandshuset i Kjøbenhavn". Dobbeltsign. K. J. med datering 03-04. Olie på lærred. 39 x 51. Bruun-Rasmussen |
Værker
Bag vor have i Holstebro (1874, Holstebro Mus.); Vestjysk landskab, sen eftermiddag (udst. 1879, debut); assisterede Lorenz Frølich med loftsmaleriet Gefion pløjer Sjælland ud (1882, Fr.borgmus.); Nature morte (1883, Stat. Mus. for Kunst); Landskab fra Næstelsø med en gammel vej (1884, smst., skitse, ca. 1883, Hirschsprung); Stengangen på Rosenborg Slot (1885, Mention Honorable, Paris 1889); Skt. Olai i Helsingør (1888, Helsingør Bymus., dep. Marienlyst Slot); Mariekirken i Helsingør, studie (1888, Kulturhist. Mus., Randers); Audienssalen på Rosenborg (1889, Stat. Mus. for Kunst); Heste på strandmarken ved Øregaard, Hellerup (1892, Øregaard Mus.); Festsalen på Rådhuset under udstillingen 1901 (Kbh. Bymus.); Søndersø vandværk, 2 dekorative malerier (1902-03, smst.); I en have, Lyngby (1906, Sønderjyll. Kunstmus.); gravmæle over maleren Albert Gottschalk, ?1906 (Mosaisk Vestre Kgrd.); Frederiksborg Slot og Sparepenge set fra sydøst (kopi efter L. Barattas maleri fra 1652 på Gripsholm Slot, 1913, Fr.borgmus.); Porttårnet, Fr.borg Slot (1923, Storstrøms Kunstmus.); H.A. Brorson, kopi efter Johan Hörner (1923, Kristk., Tønder); Interiør (udat., Kulturhist. Mus., Randers); Nordmandsdalen i Fredensborg Park. Illustrationer: Oldskriftsselskabets Skrifter; Tidsskr. for Kunstindustri; Ude og Hjemme; Ill. Tid.; M. Galschiøt: Danmark, 1887- 93; Kr. Bahnson: Etnografien fremstillet i dens Hovedtræk 1-2, 1894-1900; W. Dreyer: Naturfolkenes Liv, 1898; samme: Nordens Oldtid, 1900; A. Thiset: Da. kongelige Sigiller, 1917. Tegninger og grafik: I Kobberstiksaml.; Kunstindustrimus. (tegn. til boghåndværk).
Kommentarer
Send en kommentar