Frants Landt (1885-1975)
Alfabetisk oversigt over københavnermalere (klik på bogstav)
A B C D E F G H I-J K L M N O P Q-R S T-U V-W X-Y-Z Æ-Ø-Å
![]() |
Frants Landt |
Frants Georg Carl Landt, 1885-1975, lods og marinemaler.
død 21.4.1975.
Forældre: Fisker Claus Christian L. og Maren Kirstine Jacobsen.
Ægteskab: 1910 med Alma Landt, født 7.4.1890 på Bogø,
På Bogø Navigationsskole havde Frants Landt i 1910 erhvervet styrmandseksamen, og kom med på togter til Grønland, bl.a. som andenstyrmand på den gamle brik TJALFE.
Frants Landt begyndte efter eget udsagn at tegne skibe i 1912 efter tilskyndelse fra en engelsk hurtigtegner. Begynderens pastelkridt blev dog snart afløst af oliefarver, som han sammen med sit staffeli altid havde parat i lodsbåden.
Landt blev engang spurgt, hvordan han fandt på at blive maler: "Det var egentlig det, jeg startede med, for allerede da jeg var 5-6 år gammel lavede jeg tegninger, der fik de gode folk i Nysted, hvor far var fisker, til at føle sig overbeviste om, at det var den vej jeg skulle".
Men vi skal helt hen omkring 1930, før der kommer rigtig gang i salget, og i 1932 udstillede han i Vangs Kunsthandel i Bredgade 47 malerier
![]() |
Frants Landt (1885-1975): Indsejlingen til København Havn. Signeret Fr. Landt. Olie på lærred. 32 x 46 cm. Svendborg Auktion. 2025 |
Motiverne var øjebliksbilleder fra søen såvel som retrospektive fremstillinger af historiske skibe. Især Grønlandsfartens store gamle sejlskibe vendte Landt tilbage til gang på gang.
I 1936 blev han udvalgt til som marinemaler at ledsage Christian X på hans rejse til Island og Færøerne, og i 1952 fulgte Landt i ledsagerskibet Frederik IX med på kongeskibets færd til Grønland. Landts naturalistiske, i streg som i farveholdning, ofte dramatiske mariner blev ikke sjældent reproduceret i tidsskriftet Vikingen.
![]() |
Landt, Frants 1885-1975. Svensk barkskib i forgrunden, et fragtskib, et postskib, en slæbebåd og mange forskellige sejlskibe ud for København. Olie på lærred 67x100 Foto: Hans Jürgen Schmidt |
Efter 1960 gik han i højere grad over til at fremstille traditionelle skibsportrætter efter bestilling.
Kommentarer
Send en kommentar