Hans Bendix (1898-1984)
Alfabetisk oversigt over københavnermalere (klik på bogstav)
A B C D E F G H I-J K L M N O P Q-R S T-U V-W X-Y-Z Æ-Ø-Å
![]() |
Hans Bendix |
Hans Bendix (19. januar 1898 i København – 10. december 1984) var en dansk tegner, maler og kulturradikal debattør.
Hans Bendix blev uddannet som maler i Paris, London og København og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1922. 1925 var han tegner ved Le Quotidien i Paris. Hans Bendix var afbrudt af et nødtvunget exil (i USA 1941-1945) tegner ved Social-Demokraten 1922-1950. Han viste her sin sans for politisk satire, reportagetegning og ikke mindst teater- og ballettegning og portrætskildring; særligt indlevede af skuespillerinden Bodil Ipsen. Han kunne i en minimal ekspressiv streg fastholde flygtige bevægelser, mimik og personlighed. Fra 1925 tegnede han til Blæksprutten, 1926-28 til Kritisk Revy. Han blev medredaktør af de antinazistiske tidsskrifter Aandehullet og Kulturkampen. Fra 1950 til sin død tegnede han til dagbladet Politiken og var medredaktør af Hjemmets Søndag 1948-50. Bendix' stil var let og yndefuld og viste sig til tider i skildringer af unge kvinder, og han lagde ikke skjul på sin inspiration fra og begejstring ved fransk kultur og kunst.
![]() |
Amagertorv - Hans Bendix, 1964 |
Han var medlem af Vrå-udstillingen fra 1964 og af Grønningen fra 1926 (blev æresmedlem 1976). Han er repræsenteret på udenlandske og danske museer og havde separatudstillinger bl.a. i Kunstforeningen 1941, 1958 og 1972, en retrospektiv udstilling i Kunstindustrimuseet 1973 og Nasjonalgalleriet, Oslo 1974. Han blev tildelt Købke-stipendiet 1925, Eckersberg Medaillen 1951, Storm Petersen Prisen 1962, Norsk-dansk Legat 1973, Ingenio et arti og blev Ridder af Dannebrog. Bendix var formand for Danske Bladtegnere 1949-1960, derefter æresmedlem, formand for Ligaen for Tolerance 1948-58, derefter æresmedlem og medlem af Socialdemokratiets kulturudvalg fra 1965.
Et udvalg af Hans Bendix' portrætter af bl.a. kendte internationale kunstnere er samlet i bogen Krop og kontrafejer (1974) og Hvad jeg skrev, det tegnede jeg (Politikens nytårsbog, 1967). Han virkede også som kunst- og litteraturanmelder, udgav rejsebøger med egne illustrationer, bøger med teatertegninger og samtaler med tidens mestre i billedkunst. Hans erindringer er udgivet i fire bind (1967-75), omfattende Troskyldigt forår (memoirer I, 1967), Urolig sommer (memoirer II, 1969), Spraglet efterår (memoirer III, 1973) og Lun vinter (IV, 1975).
![]() |
Hans Bendix: Aarhus Universitet - Bogillustration |
Hans Bendix er begravet på Garnisons Kirkegård.
(Dansk Wikipedia)
Kommentarer
Send en kommentar