Otto 'C.' Christensen (1898-1982)

april 18, 2020

Alfabetisk oversigt over københavnermalere (klik på bogstav)

A B C D E F G H I-J K L M N O P Q-R S T-U V-W X-Y-Z Æ-Ø-Å

Kunstnere fordelt efter tilhørsforhold

Guldaldermalere, Marinemalere, Grafikere, Fynboer, Skagensmalere

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Christensen, Otto Peter Nicolai, 1898-1982, tegner og maler.

Født: 17.3.1898 i Kbh.,
Død: 4.3.1982.
Forældre: Skibskapt. Christian Nicolai C. og Marie Christine Olsen.
Ægteskab: 6.8.1923 i Gent. med Lis Selmer-Petersen,

Otto C (1898-1982): Åbenrå, København, Original kultegning, 1963, 34x26 cm.
dba.dk, 2025

Otto Christensen, bedre kendt som Otto C, tegnede for Berlingske Tidende fra 1931 og indtil ganske få år før sin død i 1982. I denne periode nåede han at portrættere dem alle sammen fra den unge debutant til de selvsikre verdensnavne. Tilsammen blev det til et vældigt portrætgalleri.

Når Otto C. udførte sine tegninger, var meningen først og fremmest at få fat i modellens særpræg. Derfor dyrkede han aldrig en ganske bestemt streg, men lod altid iagttagelserne forme udtrykket. I sin optagethed af de andre var Otto C. renlivet journalist, og det medførte, at det kunne skifte ganske utroligt i hans tegninger. Fra antydede, skyggede tegninger til tegninger med klare, enkle streger. Fra rene umiddelbare skitser til gennemarbejdede, sikre portrætter.

Otto C.(hristensen): Københavnertype, kulstift, 1967 -
lauritz.com, 2021

Men selv om Otto C’s tegninger var vidt forskellige, havde de alligevel nogle fælles træk. Kroppen blev for eksempel altid kun antydet med et par sløset-sikre streger, der skulle sige noget om, hvor skuldre og arme befandt sig. Otto C. kunne med det samme slå ned på det karakteristiske, og i hans gengivelse blev særpræget forstørret en anelse op, så det blev synligt for alle.

Otto C. er blevet kaldt portrættets mester i dansk bladtegning, men trods sit store talent var han en beskeden mand, og et udtryk for dette får man i følgende udtalelse fra Otto selv:

“Ofte hører jeg bemærkningen: Det må være morsomt at kunne tegne. Det synes jeg også. Hvor dejligt da at have en stor avis at øve sig i.”

(Bruun-Rasmuusen)