Kristian Kongstad ( 1867-1929)
Alfabetisk oversigt over københavnermalere (klik på bogstav)
A B C D E F G H I-J K L M N O P Q-R S T-U V-W X-Y-Z Æ-Ø-Å
 |
| Kristian Kongstaf: Selvportræt, 1912 |
Kongstad, Johan Kristian, 1867-1929, Tegner og Bogkunstner. F. 9. April 1867 i Kbh., d. 24. Juni 1929 i Holte, begr. i Kbh. (Petri K.s Kapel, 1938 flyttet til Helsingør Kgd.). Forældre: Bryggerknægt, senere Brænderiejer Hans Peter Rasmussen og Diederikke Hahnsine Vilhelmine Kongstad. Navneforandring 8. Jan. 1901. Gift 21. Marts 1896 i Ordrup (Kat.) med Franziska Pauline Friederike Hinne, f. 11. Aug. 1873 i Moskva, d. 3. Maj 1938 i Hellerup, D. af Cirkusdirektør Carl Magnus H. og Friederike Edvardine Nolte.
 |
| Chr Kongstad Dragespiret på Børsen Københavns Museum |
Uddannelse: Kom 1882 i Malerlære hos Ernst Schmiegelow, Svend 1886; besøgte Fr. Schwartz' Malersk., der senere overtoges af Kr. Zahrtmann, til 1888. Rejser: Bosatte sig 1896 i München, men vendte kort efter hjem og boede nu gennem alle de fig. Aar i nordsjællandske Byer (Frederiksværk, Fredensborg, Helsingør og Hillerød). Udstillinger: Høstudst. hos Kleis 1892 (Zahrtmanns Elever); Okt.udst. 1893; Stockholm 1897; Charl. 1900, 12, 14, 15 (i alt m. 5 Arb.); Berlin 191011; Kunstn. Eft. 1912; Brighton 1912; Grafisk Kunstn. Samf. 1912; Paris 1925; Forum 1929; 18. Nov. Udst. 1942. Stilling: 1888 Tegnelærer ved Efterslægtens Skole.
 |
| Kristian Kongstad: Blomster, tusch, 1909 |
Biografi:
Kr. Kongstads Hovedvirksomhed falder inden for Boghaandværket. 1894 aabnede han et +Atelier for Bogudstyr*, der navnlig tog Sigte paa Dekorering af Bogbind, og efter Tilskyndelse af Simon Bernsteen begyndte han at skære i Træ og udførte efter egne Tegninger en Del Farvetræsnit, som han selv trykte i Haandpresse. Dette gav ham Mod til at forme hele Bogen selv, og fra 1902 optræder han nu som Bogtrykker begyndende med Niels Pedersen: Kirken i Tibirke (1903), der efterfulgtes af en Række paa over 40 Bøger paa eget Forlag, saasom V. Stuckenberg: Aarsens Tid (1906), Emil Aarestrup: Ritorneller (1907) og Erotiske Situationer (1916), Poul M. Møller: Lægdsgaarden (1911, ny Udg. 1919), Alfred E, Nielsen: Slangerup (1921) -for blot at nævne nogle af dem. Som oftest var de udstyrede med egne Træsnit eller Reproduktioner efter egne Tegninger og Vignetter. For andre har han trykt Bøger, af hvilke C. E. Jensen: Vore Dages Digtere (1898, med Ornamenter og helsides Portrætter) er den første Bog fra nyere Tid, der er forsynet med Originaltræsnit af en dansk Kunstner, medens den betydeligste er St. St. Blicher: Trækfuglene (1914) med Johs. Larsens Træsnit for Den Danske Radeerforening. 1921 opgav han dog sit eget Trykkeri og overdrog sine Skrifter til J. Jørgensen & Co.s Bogtrykkeri. K. har desuden udført en Mængde Tegninger til en hel Række Bøger især med Billeder af gamle Bygninger saaledes til Laurits Pedersen: Helsingør (1912), til Hugo Matthiessen: Den gamle Købstad (1926) og til Forskønnelsesforeningens Bog om København (1914). 1916 knyttedes K. til Gyldendalske Forlag som kunstnerisk Konsulent og tegnede hertil en Del Vignetter og andet Bogudstyr (henved 500 Bogomslag), men kom i øvrigt ikke til at præge Forlagets Bøger i synderlig Grad. 1915 fik han overdraget at kalligrafere den nye Grundlov i det Eksemplar, der nu opbevares paa Christiansborg. - Ogsaa som Skribent har K. optraadt. I Johs. Jørgensens Tidsskrift Taarnet (1893-94) har han skrevet en Novelle, som han selv har udstyret med Træsnit-Vignetter, men betydeligere er nok de Oversigter, han i en Del Aar i overlegen Form skrev om Aarets Bøger i Aarbog for Bogvenner (1917-21) og om Bogens kunstneriske Udstyr i +Bogen* (1925).
 |
| Kristian Kongstad: Dronningensgade 64 |
Kr. Kongstad var en alsidig Mand, men hans Indstilling var ret konservativ. Han +elskede Bogen i dens gamle ufordærvede Skikkelse*, med Træsnit eller Tegninger i Reproduktioner, der stod til de kraftige Skrifter, som han yndede, og som han ofte skaffede sig fra andre Skriftstøberier end de, der almindeligvis benyttedes her i Landet. Det glatte Papir med Autotypier efter Fotografier holdt han ikke af, men tegnede som Regel sine Billeder over Fotografierne, hvad der ofte gav et fortegnet Indtryk. Fordi han var Autodidakt, kneb det for mange Fagfolk at anerkende hans Virksomhed, der dog skabte Interesse blandt andre boginteresserede for det gode, solide Haandværk, som han kæmpede for. Hans bedste Bøger vil altid blive staaende anerkendte i danske Bogsamlinger. - Repr. med Tegninger og Grafik i Kunstindustrimus. og Kbst.saml. (Weilbach, 1947, H.S.H.)
Kommentarer
Send en kommentar