Hans Christian Koefoed (1849-1921)

    Alfabetisk oversigt over københavnermalere  (klik på bogstav) 

A  B  C  D  E  F  G  H  I-J  K  L  M  N  O  P  Q-R   S   T-U  V-W  X-Y-Z  Æ-Ø-Å

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 Navn: Hans Christian Koefoed var en dansk maler.

Født: 1849 Bornholm
Død: 1921 på Skt. Hans Roskilde, Urne nedsat på Vestre Kirkegård
Forældre: Premierløjtnant i Artilleriet Hans Johannes Peter Koefoed og Anna Cathrine Colberg. 
Ægteskab: Ugift


Hans Christian Koefoed, motiv fra Wilders Kanal, på Christianshavn, olie på lærred, signeret og dateret 1915. H. 36,5 x 44 cm.
Palsgaard Auktioner. 2026


Biografi: Koefoed uddannede sig fra 1869 til figurmaler i København. Han var påvirket af Frederik Vermehrens og Carl Blochs figurstil og kolorit. Koefoed hørte til kredsen omkring Laurits Tuxen, men fik ikke lejlighed til i 1870erne at uddanne sig i udlandet som flere af kammeraterne. Det moderne gennembrud var allerede en kendsgerning, da Koefoed nogle år senere søgte Bonnats skole, og han formåede ikke som sine jævnaldrende at befri sig for traditionens udtryksform. Koefoed malede siden portrætter og landskaber på Bornholm, ved Lynæs og på Nivåegnen. (wikipedia)


Hans Christian Koefoed: Bondekone fra Bretagne, ca. 1886, Olie på lærred, 54 x 47 cm
Nivaagaard


Koefoed, Hans Christian, 1849-1921, Maler. F. 16. Juli 1849 paa Soldatergaarden, Born­holm, d. 5. Nov. 1921 paa S. Hans Hospital, Urne paa Vestre Kgd. Forældre: Premierløjtnant i Artilleriet Hans Johannes Peter K. og Anna Cathrine Colberg. Ugift.

 

Uddannelse: Kom efter Konfirmationen til Kbh.; dimitt. af Arkitekt Ferd. Jensen til Akad. Okt. 1867; Juni 1869 i Modelsk., Afgang som Maler Marts 1873; fra 1869 et Par Aar Elev af Carl Bloch; 1881-83 i Bonnats Atelier i Paris. Rejser: 1874 Tyskland; 188183 Frankrig (Paris og Bretagne). Udstillinger: Charl. 1874-1911 (21 G. m. 28 Arb.); Nord. Udst. 1883, 88; Chicago 1893; Raadhusudst. 1901. Udmærkelser: Neuhausens Pr. 1877.

 

Arbejder: Portrætter af Kunstnerens Moder, Søster og Broder P. E. Koefoed (alle Born-

holms Mus.); Fisker staaende ved en Baad (1874, forli. Joh Hansens Saml.); I en Kro paa

Vestkysten af Jylland gør en Skipper Forsøg paa at forhyre en Matros (1876); En Bisse-

kræmmer i en Kro (1877, Neuhausens Pr.); Kristus i Emaus (1878, Altertavle i Østerlars

Kirke); En Overhøring før Skolegangen (1883); Børnegruppe (1884); Bondekone fra Bretagne

(udst. 1886, Nivaagaard); Kommer hid til mig (Kopi efter Carl Bloch, Altertavle i Rønne Kirke).  H.O. (Weilbach, 1947)


Hans Christian Koefoed ville oprindeligt være arkitekt, men som elev af Carl Bloch uddannede han sig til figurmaler i en tid, hvor en fornyelse af dansk kunst var ventet med længsel. Han var varigt påvirket af malerne Frederik Vermehren og Carls Blochs mørkstemte kolorit, og opfyldte sin tids krav til omhyggeligt komponerede og gennemført malede figurbilleder. Selv om hans landskabsmaleri fra et ophold i Bretagne, 1881-1883, viser en større frigørelse i form og farve, formåede han ikke som mange jævnaldrende at befri sig for traditionens udtryksform. (Nivaagaard)

H.C. Koefoed: Portræt af en dame, olie på lærred, 90x100 cm, u.å
Bornholms Museum


Links

Kunstnværker på SMK (0)

Link til malerisamling på Facebook

Litteratur

---------------------------------------------

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Folmer Bendtsen (1907-1993)

Poul S. Nielsen (1920-1998)

Søren Christian Bjulf (1890-1958)